Avatar billede Esben Praktikant
01. september 2024 - 13:45 Der er 15 kommentarer

Langsom forbindelse gennem ethernetkabel

Hej,

Jeg håber, at der er en derude som kan hjælpe med at finde fejlen på, hvorfor jeg har en langsom forbindelse gennem et ethernet-kabel.

Kablet er trukket under gulvet, er et 20 meter Cat 6a skærmet ethernetkabel. I den ene ende er et RJ45 han-stik som er sat direkte i routeren. Den anden ende af ethernet-kablet havde også et RJ45 stik. Dette blev klippet af og kablet dernæst monteret i et dataudtræk i væggen (monteret af en elektriker).

Forbindelsen virker faktisk, men den er langsom. Download test viser kun 100 Mbps download og 130 Mbps upload. Det burde være 1000 down og 500 up. 1000/500 er også resultatet, hvis jeg tilslutter et andet kabel fra router til computeren, problemet er bare at så ligger det kabel og roder i hele huset. Jeg vil virkelig gerne have kablet under gulvet/i væggen til at virke optimalt. Selv mit wifi er meget hurtigere end kablet under gulvet.

Hvordan kan det være, at der faktisk er forbindelse, men samtidig går det så langsomt?

Jeg havde på et tidspunkt gaffatape omkring RJ45 han-stikket for at beskytte det under fremføring til router. Da jeg tog tapen af, var det som om der stadig var lim fra tapen på RJ45. Jeg kan ikke se mere lim, men kan det faktisk være der problemet ligger?

Kan det være kablet der er monteret forkert i dataudtrækket? Jeg synes bare det ville være mærkeligt eftersom der jo er forbindelse.

Alle gode råd er meget velkommen!

Vh Esben
Avatar billede Esben Praktikant
01. september 2024 - 14:05 #1
RETTELSE: Hastigheden er ikke 100/130. Det var en anden måling via wifi. Forbindelsen i kablet siger pt. 10/1, og forbindelsen kommer og går. For det meste virker forbindelsen ikke.
Avatar billede Uvanga Ekspert
01. september 2024 - 14:30 #2
Det tyder meget på at kablet er forbundet forkert i det stik elektriker har monteret. Som tidligere telemand har jeg set det utallige gange. Den typiske fejl er at elektriker monterer tråde parvis.
Det er forkert... Tråde skal monteres ifølge  TIA standard.
Avatar billede Esben Praktikant
01. september 2024 - 14:44 #3
Tak Uvanga,

Ved du tilfældigvis hvor der findes en vejledning til hvordan man monterer det korrekt? Ellers må jeg have en tekniker forbi.
Avatar billede ebea Ekspert
01. september 2024 - 15:21 #4
Du kan google den korrekte måde at forbinde RJ45 stik på.
Avatar billede puren Ekspert
01. september 2024 - 15:24 #5
Ja lyder som om det ikke er lavet rigtigt

Og den sjat lim betyder ikke noget

Hvad forbindes siger din computer at du har til routeren ? Hvis ikke gigabit har han lavet forkert og jeg havde ringet og bedt ham lave det

Og ellers må ham elektrikeren jo havde noget ordentligt test udstyr
Avatar billede Esben Praktikant
01. september 2024 - 17:29 #6
Ebea: Jeg tror ikke det er RJ45 stikket der er problemet. Kablet er født med det i begge ender. Det er nok den ende som er klippet, og hvor der er monteret konnekter/dataudtag, som formentlig er monteret forkert. Måske.

Jeg synes at have læst andre steder, at min opsætning kunne være problemet:
Cat 6a skærmet ethernetkabel. I den ene ende er et RJ45 stik sat direkte i routeren. Den anden ende af ethernet-kablet fik klippet RJ45 stikket af og der blev monteret en konnektor/dataudtag. Fra dette dataudtag har jeg et kabel med RJ45 stik der går direkte i en computer, også med RJ 45 stik.
- Ville det måske løse problemet at tage RJ45 stikket ud af routeren, klippe RJ45 stikket af, montere en konnektor/Dataudtag i stedet, dernæst have et kabel med RJ 45 stik i begge ender i denne konnektor og til router?
Avatar billede claes57 Ekspert
01. september 2024 - 19:03 #7
Der kan være støj på kablet, så en skærm bør være sat til i begge ender.
Hvis det oprindelige stik har skærm, og der i det påsatte stik ikke er, så kan de manglende få cm skærm ødelægge forbindelsen.
Avatar billede Esben Praktikant
01. september 2024 - 19:34 #8
Claes> Kablet er skærmet, RJ45 stikket i den ene ende er skærmet og konnektoren i den anden ende af kablet og af den type der skal bruges til et skærmet kabel, fik jeg at vide.

Er der nogen der ved hvor man kan finder en vejledning til hvordan man monterer en konnektor korrekt?
Avatar billede ebea Ekspert
01. september 2024 - 20:07 #9
#6  - Det jeg henviste til, med at google, var så du kunne se stik forbindelses tegning.
Du kan se både RJ45, og data connector. Hvis ikke det er ført korrekt igennem til data connectoren (der er 2 forskellige muligheder for at montere lederne i kablet), så vil su netop opleve det du beskriver, da 2 data par kan være krydset, i forhold til dit RJ45 stik.

Prøv at kigge på din data connector, hvor du kan se forskellen.
Avatar billede Esben Praktikant
01. september 2024 - 20:24 #10
Tak Ebea, jeg synes det er nemt at finde vejledning til hvordan man forbinder et RJ45 stik på kablet. Men det er noget sværere at finde en guide/forbindelsestegning til hvordan man  forbinder konnektoren til kablet. Der er umiddelbart to muligheder, afhængig af hvordan RJ45 stikket er monteret, har jeg fundet frem til - A568 og B568.

Så derfor, jeg skal vel bare finde ud af hvordan mit RJ45 stik er monteret (A eller B) og så montere konnektoren på samme måde, eller?
Avatar billede ebea Ekspert
01. september 2024 - 20:55 #11
#10 - Som jeg skrev, kan du se forbindelses forskellen i selve connectoren, når du lige skiller den ad. Der hvor valg muligheden er, er farverne markeret som en hel firkant, eller delt i 2 farvestriber.

Og så er det blot at flytte på de 2 steder hvor du kan vælge.
Avatar billede Esben Praktikant
01. september 2024 - 21:24 #12
Ok, jeg giver det et go i løbet af næste uge, og så melder jeg lige retur hvordan det er gået.

Tak for hjælpen indtil videre, det er super at der er så mange der byder ind og hjælper!
Avatar billede Uvanga Ekspert
02. september 2024 - 07:52 #13
Prøv at se denne vejledning som jeg lavede i sin tid i Telebranchen:
https://ibb.co/C2kQYJV

Som du selv nævner findes der to standarder, A568 og B568. Det er vigtigt at du anvender samme standard i begge ender. Du kan se farvkode på det RJ-45 stik der ikke er klippet.
Avatar billede Esben Praktikant
02. september 2024 - 08:29 #14
Tak Uvanga, god oversigt
Avatar billede supportsiden Professor
28. oktober 2024 - 10:10 #15
Elektriker bør måle kablet igennem og bevise om det er Ok
Det kan godt have indflydelse at der har været tape på stikket
Rens det med en vatpin og rensebezin eller isopropyl alkohol og lad tørre
Når du har sat stikket i og det (nok så vigtigt) klikker og låser, kan du bevæge det frem og til bage ca ½ mm. Gør dette hurtigt 10-15 gange for at slide evt. belægning af.
Der kan også være skat skade på kablet under gulvet (msu, søm/skruer, klemt) eller der kan (sjældent) være produktionsfejl på det.
Men en kabeltest bør absolut foretages
Dit kabel er nok heller ikke beregnet til at montere i et dataudtræk da ddet har flere korer. Sæ et alm. RJ45 på
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester