OneDrive synkroniserer selvom deaktiveret
Har fået en pc at kigge på, idet flere spil pludselig ikke kunne starte.På pc.en er der 2 brugere. Det var en administrator og en med alm. brugerrettigheder. Det var ham med alm. rettigheder, som havde problemet.
Jeg kunne hurtigt se, at der måske var et problem med Onedrive, idet der angiveligt lå 15 gb data, selv om grænsen for fri data er 5 gb, og derfor låste det meste. Han spillede Farming Simulator og Sims 4, som begge generer nogle store backup af gemte spil.
Så derfor var der så mange gb på Onedrive i Dokumenter mappen.
Det undrede mig så, at når jeg så på den alm. Dokumenter mappe, så var den faktisk tom, så alt blev gemt direkte på OneDrive i stedet for.
Jeg fjernede så det der lå i Dokumenter mappen, men spillene virkede stadig ikke.
Gik så ind i spilmapperne og konstaterede, at startfilerne plus mange andre var blevet omdøbt, så de hed .old til sidst. F.eks. Sims4.exe.old.
Meget mærkeligt. Fandt vist dem alle om og fjernede .old, men det hjalp ikke.
Så bemærkede jeg, at mange andre filer også havde to endelser, således at der stod .enc til slut. F.eks. .dll.enc.
Fik aftalt med dem, at de ikke ville bruge Onedrive, samt at jeg fjernede de pgl. spil og installerede forfra.
På administratorens konto deaktiverede jeg Onedrive på hans Microsoft konto. Det virker umiddelbart som det skal.
På den anden konto (som jeg i mellemtiden også havde givet administrator rettigheder), kunne jeg ikke deaktivere på samme måde, men umiddelbart lykkedes det mig at slå det fra, så ikonet forsvandt nede i højre hjørne, og jeg deaktiverede det i joblisten.
Pc er i øvrigt scannet uden at finde noget snavs.
Spillene blev fjernet og andre installeret.
Nu ser jeg så, at de steder hvor der gemmes spil lægger sig både i den alm. Dokument mappe og i OneDrive Dokumenter mappen.
OneDrive ses stadig ikke at være aktiv nede i højre hjørne, men mapperne er der stadig i Stifinder.
Hvordan kan det lade sig gøre.
Som jeg ser det, er pgl. logget ind med sin microsoft konto, og det er lillebror som spiller.
Jeg har så en ide om, at pgl. (storesøster) måske har sin egen pc, hvor hun har en OneDrive konto som er aktiv, men det burde vel ikke have forbindelse til denne, for så vidt jeg har forstået, kan man godt have en Onedrive konto, som bruges på flere pc.er, men hvor man kan deaktivere at nogle pc.er også synkroniserer, ligesom jeg har forsøgt at gøre her?
Samtidig kan jeg ikke se nogle filer, som stammer fra andre computere end denne, men hvad dælen er det så der sker?