Avatar billede Vrekker Novice
11. februar 2024 - 21:35 Der er 5 kommentarer og
1 løsning

arkitektur for hus m. kælder, 1. sal og værksted

Hej,
Har i forslag til hvordan jeg kan bygge WIFI netværk som skal dække overalt i et hus med kælder, stueetage, 1. sal, og værksted.
Der er cirka 10 meter mellem huset og værkstedet.
Jeg kan trække kabel rundt til de forskellige etager og bygninger, men der skal være wifi alle steder.
Jeg har tænkt access points, i det tilfælde skal de så fungere med smooth overgang mellem de forskellige points. Dvs. man skal ikke vælge nyt netværk på sin enhed. Men de skal fungere uden at man lægger mærke til at man hopper mellem points.
Har I nogen forslag til hvordan jeg bedst får løst opgaven?
Mvh
Erik
Avatar billede ebea Ekspert
11. februar 2024 - 23:03 #1
Det bedste du kan gøre, er at lave et Mesh netværk, hvor du laver kablet forbindelse mellem de nødvendige antal Mesh enheder.

Et godt bud, er Google’s nye WiFi Pro. De har en ganske god rækkevidde, og har maks. WiFi speed, modsvarende den hastighed du har ind.

Jeg har selv sat et Mesh net op, med et dækningsareal på 300 m2 + værksted på 100 m2, hos en bekendt.
Dette blev klaret med 4 Mesh enheder. Men alle forhold er forskellige, så det er målingerne på WiFi signalet, der afgør antallet.
Men tænk kabler ind, strategisk, med tanke på enhederne.
Avatar billede Uvanga Ekspert
12. februar 2024 - 09:21 #2
En anden mulighed er Powerline Adapter. Den overfører signal gennem husets elinstallation. Der kan opsættes access points efter behov. Jeg har gode erfaringer med denne løsning i udfordrede bygninger.
Avatar billede Uvanga Ekspert
12. februar 2024 - 09:53 #3
Det er rettelig en Powerline Extender. Rækker op til 300 meter, kan dog variere +- alt efter hvilket produkt man vælger.
VIGTIGT: Udstyret fungerer kun på elinstallation under samme elmåler.
Er faseuafhægig, dog opleves bedste hastighed på samme fase.
TP-Link har nogen ganske gode Extendere. Generelt fåes udstyr både med og uden WiFi, så det skal man lige holde øje med på produktblad.
Avatar billede ebea Ekspert
12. februar 2024 - 10:15 #4
#3 - I min verden, så er en sådan løsning, et levn fra fortiden, og er som sådan ikke en løsning i et moderne hjem, da hastigheden er ringe, sammenlignet med f.eks. de enheder jeg henviste til i #1, eller fra andre type MESH enheder.

I dag, bør man tænke enheder ind i hele sit WiFi netværk, som er Matter kompatibelt, og samtidig har Thread funktion.
Matter kompatibiliteten gør, at alle enheder som følger den standard, kan "snakke" sammen, og kun behøver én enhed til at styre enhederne.
Bl.a. Philips Hue er blevet Matter kompatibel, og er dermed "hoppet" ud af sin tidligere begrænsning på 50 enheder pr. Bridge, som for nogle har været en hæmsko.

Og hvis man så begynder at få enheder som har Thread funktion, så begynder WiFi netværket pludselig at kunne snakke sammen, på tværs af alle enheder, og samtidig gøre at WiFi signalet mellem de enkelte Thread enheder kan vidersende WiFi signalet. Dette kræver blot en såkaldt Border Router, som bl.a. Google WiFi Pro har.
Og der kommer flere og flere Thread enheder på markedet, som bruges i hjem, hvor man gerne vil gøre dem "mere intelligente".
Avatar billede Vrekker Novice
12. februar 2024 - 20:35 #5
Det lyder til at Mesh er løsningen. Tak for svarene :)
Avatar billede ebea Ekspert
12. februar 2024 - 21:07 #6
#5 - du er velkommen 😏.
Når du vælger Mesh, så gå med noget Matter kompatibelt, og gerne med Thread, så du fremtids sikrer dig.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester