10. februar 2024 - 13:45Der er
4 kommentarer og 2 løsninger
Opgradering af Gamer PC
Hej eksperter, Jeg har en søn på 10 som spiller Fortnite. Han klager over at PC'en lagger i spillet af og til. Jeg har 300/60 MBit kablet internet forbindelse. Jeg vader ikke rundt i penge lige pt. men vil gerne give ham lidt opgradering så hans PC kan køre spillet lidt bedre. PC'en består af: Bundkort ASrock a320m-dvs Grafik Nvidia geforce gtx 970 Processor AMD Ryzen 5 1600 six core 3.20ghz 222 GB SSD - ingen almindelig HDD
Hvor får jeg mest for pengene ved at opgradere? På forhånd tak :)
Er ikke gamer men tænker bedre grafik kort og 16 Gb ram i stedet for 8. Til de to ting skal man lige tjekke hvor stor forsyningen er i computeren. Den skal kunne klare et kort der bruger mere strøm. Anden ting jeg bemærker der kun er en ssd i systemet. Er den helt fuld med data kan det også påvirke performance på computeren.
Tak. Point taken, strøm skulle være klar til at trække en del ekstra. Prøver at smide to 8GB klodser i den først. SSD er fyldt lidt op - kan man køre med to SSD på samme tid, altså som var det almindelig HDD?
Data på den er umiddelbart, så den burde kunne køre Fortnite rimeligt. Både grafikkort , cpu og antal ram opfylder kravene, så som andre har været inde på - en næsten fyldt harddisk er ikke godt, og lidt ekstra ram er aldrig af vejen. Jeg kunne forestille mig, at en alm. oprydning på harddisken også kunne være særdeles brugbart. Det er min helt klare overbevisning, at de sovser til i alt muligt, og man kan selv rimelig let frigøre en masse. Download ccleaner i den gratis version og lad den køre den renselsesproces, som den selv går i gang med, når man starter den op. Lad den fjerne alt det, som den finder. Derefter skal du ovre i venstre side af programmet finde genvejen til regedit og lade den køre en rens på den også. Her skal du også lade den fjerne alt det, som den finder med døde link osv. Inden du sletter får du tilbud om at gemme en kopi af det, som fjernes. Det siger du ja til, og så gemmer den kopien i din dokumentmappe. Herefter sletter du. Efterfølgende kan du bare slette ccleaner igen. Du kan altid hente det igen, hvis du vil rense på et senere tidspunkt. Så skal du ind og kigge i din jobliste (den finder du ved at trykke på ctrl-alt-del). Der skal du finde den fane, som viser start apps. Der kan du se alt det, som starter, når windows er starter op. Noget af det er nødvendigt, men meget er unødvendigt, og det er så små programmer, som ligger og kører i baggrunden og bruger resourcer, hvilket er helt nødvendigt. Mange af dem har kun den funktion, at hvis du skal bruge programmet, så starter det måske op ½ sekund hurtigere, end hvis det ikke var startet. Hvis du f.eks. ikke afinstallerer ccleaner, vil det starte op, hver gang du starter computeren og så køre i baggrunden, hvilket ikke giver nogen mening. Hvis du vil beholde programmet for at bruge det senere, så skal du deaktivere det i startmappen med apps. Der skal du så også vurdere, hvad der ellers starter og deaktivere alt det, som du med sikkerhed ved, ikke umiddelbart skal bruges. Men noget skal starte automatisk. Hvis du f.eks. ser noget med lyd/lydkort, skal det have lov til at starte, da du ellers ikke umiddelbart vil have lyd på. Der er også enkelte windows komponenter som nødvendigvis bør starte. Tingene kan hedde noget forskelligt fra pc til pc, så jeg kan ikke give dig en facitliste, men hvis du er i tvivl så skriv her, hvilke programmer der står som aktiveret ved start, så er vi nok nogen, som kan vejlede efterfølgende. Når det er gjort, så genstarter du pc, for at ændringerne kan træde i kraft. Skulle din pc efter genstart mod forventning være ustabil, kan det være noget fra regedit som fejlagtigt ikke måtte fjernes. Så går du bare ind i dokumentmappen og dobbeltklikker på den backup, som der blev lavet, så køres backup tilbage. Genstart og det skulle gerne være stabilt igen. Jeg har nok brugt det program 1000 gang på diverse pc.er og kun en gang har jeg måttet køre backup ind. Så det er et meget stabilt og godt program. I øvrigt kan du i joblisten også finde en fane, som viser hvilke processer der er i gang, og hvor mange resourcer de bruger. Der skal du især lægge mærke til, hvor meget cpu.en belastes, hvis der ikke kører nogen programmer. Den bør hurtigt falde til helst ikke over 5%. Hvis den ligger højt, så vil du kunne se, hvilket program der evt. belaster den, og så overveje hvad du kan gøre ved det. Bemærk herunder, at hvis antivirusprogrammet er i gang med at scanne, så vil det give en del belastning af cpu, og det er så helt almindeligt, og det forbrug skulle så gerne forsvinde, når scanningen er slut. Endelig bør du flytte nogle af tingene fra den gamle hd over på den nye, så du får frigivet noget plads. Prøv i øvrigt at se i mappen overførsler - der vil typisk ligge en masse, som man har brugt, men ikke får brug for igen, så det kan bare slettes. Bl.a. programmer, som man har downloadet ligger der, og de når de er downloadet og installeret, skal de normalt ikke bruges igen, idet man efterfølgende nok vil downloade en nyere version.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.