Avatar billede falster Ekspert
19. juni 2022 - 11:07 Der er 29 kommentarer og
1 løsning

Windows 10. Denne logonmulighed er deaktiveret

Lenovo IdeaCentre 510s. Windows 10 Home Version 21H2 - 64-bit

Ved tryk på tænd-knappen giver maskinen et "hvæs" og låseskærmen viser tidspunktet for seneste sluk. Ikke det aktuelle.

Efter opstart ved logon på (lokal konto) kommer:

“Denne logonmulighed er deaktiveret på grund af mislykkede logonforsøg eller gentagne lukninger. Brug en anden logonmulighed, eller hold enheden tændt i mindst 2 timer, og prøv derefter igen”

(Engelsk udgave er. “This sign-in option is disabled because of failed sign-in attempts or repeated shutdowns. Use a different sign-in option, or keep your device powered on for at least 2 hours and then try again”)

Efter 2 timer kan logges på og alt fungerer normalt "resten af dagen" - også sluk og tænd med logon.

Men næste dag, eller senere, er den gal igen.

Har googlet og modtager meget gerne forslag til at undgå dette.
Avatar billede INK Ekspert
19. juni 2022 - 13:53 #1
Har også googlet det, og der er et utal af rep. muligheder.
Ved selvfølgelig ikke hvad du har prøvet, men reparation af systemfiler synes at være den oplagte mulighed.

https://support.microsoft.com/da-dk/topic/brug-værktøjet-kontrolprogram-til-systemfiler-til-at-reparere-manglende-eller-beskadigede-systemfiler-79aa86cb-ca52-166a-92a3-966e85d4094e
Avatar billede falster Ekspert
19. juni 2022 - 14:02 #2
#1 Tak for tippet.

Gjorde det tidligere i dag.

Det bliver så i morgen, at jeg kan se, om det har hjulpet :-)
Avatar billede falster Ekspert
19. juni 2022 - 14:04 #3
#1 Der blev ikke vist vist/fundet nogen fejl, så vidt jeg kunne se.

Og trinene blev gennemført "successfully".
Avatar billede 220661 Ekspert
19. juni 2022 - 19:11 #4
Hvordan lukker du din pc ned?
Luk helt ned
Dvale
eller Slumre
Avatar billede falster Ekspert
19. juni 2022 - 22:45 #5
#4 Tak for deltagelsen.

Lukker den helt ned.

Og slukker for på 220v-kontakten, når den er færdig med det - efter ca. 20 sekunder.

Det har jeg altid gjort i  godt 2 år, hvor den har bootet på ca. 1/2 minut og fungeret upåklageligt.

Den fungerer stadig upåklageligt. Men hver dag skal den nu (de sidste ca. 10 dage) stå de 2 timer, før jeg kan logge på, jf. meddelelsen.

Hvor lang tid den skal stå slukket. før end den kræver det, er svært at sige. Men slukket over natten eller i flere dage, giver i hvert fald problemet.
Avatar billede 220661 Ekspert
20. juni 2022 - 06:38 #6
Er problem det samme hvis du lukker i dvale?
Avatar billede 220661 Ekspert
20. juni 2022 - 06:40 #7
Der er også nogle andre kommadoer man kan prøve at køre. Du kan få dem senere på dagen.
Avatar billede falster Ekspert
20. juni 2022 - 09:38 #8
#6 Det har jeg ikke prøvet. Vil gøre det i aften.

#7 Meget gerne :-)
Avatar billede falster Ekspert
20. juni 2022 - 11:24 #9
Tilføjelse:

Hvis jeg skal se logik i meddelelsen, må der være tale om

...gentagne lukninger.

og dermed forbundne - hurtige - startups ved tryk på tænd-knappen på PC'en.

Google har ikke givet (mig) hits om fejl i hardware eller CMOS-batteri.
Avatar billede 220661 Ekspert
20. juni 2022 - 12:15 #10
Har du tjekket i logbogen under system om man kan se noget der kikser der?
Prøv når du starter pc op at gå i din bios og tjek om tiden er korrekt.
Avatar billede falster Ekspert
20. juni 2022 - 12:39 #11
Tid i BIOS er korrekt.

Tjek i logs: Jeg ved ikke, hvad jeg skal kigge efter. Har aldrig anvendt logs :-(

Af googlede løsninger, der er prøvet, kan nævnes - kortfattet:

Keep Your Windows on for a couple of hours
så kan jeg komme ind - indtil næste gang, jf. ovenfor.

Change Account Lockout Policy - Account lockout threshold
er allerede sat til 0, som det tilrådes og er standard.

Use Repair Commands in Safe Mode
når jeg er i problemet, kan jeg ikke logge på i fejlsikker tilstand

Run SFC Scan og Run DISM Commands
er gjort - når PC ikke er låst
Avatar billede 220661 Ekspert
20. juni 2022 - 20:06 #12
#11 Ok Det var DISM kommandoerne jeg havde i tankerne i #7.
Logbog kommer du i ved at højreklikke på start og vælge logbog
Man trykker så på Windows Logger og der kommer så 5 faner du kan kigge i.
I system fanen kan du have fejl i DistributeCOM og måske Service Control Manager (har selv disse) som ikke burde lave ballade på systemet.

Jeg har aldrig selv oplevet din fejl her, så er lidt på bar bund må jeg erkende.

Ser frem til hvad du siger om dvale lukning?
Avatar billede falster Ekspert
20. juni 2022 - 23:52 #13
#12 Tak for din store tålmodighed.

I loggen er disse fejl under System:

Eksempler - der er flere af hver - flest af 10005.

Fejl    18-06-2022 02:30    Service Control Manager    7001    Ingen
Fejl    14-06-2022 18:51    Service Control Manager    7034    Ingen
Fejl    19-06-2022 12:30    DistributedCOM                  10000    Ingen
Fejl    19-06-2022 12:04    DistributedCOM                  10005    Ingen

Vender tilbage i morgen med resultatet af start fra slumring. (Det er en stationær, så dvale er ikke mulig.)

Mit gæt er, at dette ikke giver problemet. Frygter hw- eller mekanisk fejl (f.eks. tænd/sluk-knap eller strømforsyning.)
Avatar billede 220661 Ekspert
21. juni 2022 - 06:39 #14
Log er i orden.
Jo dvale er også muligt med stationær pc. Den skal blot være aktiveret i strømstyring.
Men som du selv er inde på er fejl sikkert hardware relateret. Med stationær pc kan du bruge reset knap som start ved at flytte ledning fra start knap over på denne. Disse knapper udfører samme funktion. Og man kan godt undvære reset knap.
Avatar billede falster Ekspert
21. juni 2022 - 09:25 #15
Ingen problemer efter slumring i nat.

Fandt ud af at få dvale-mulighed ved powercfg /hibernate on ved Administrator cmd.

Prøver tilstanden i nat (slukket "rigtigt" i 3-4 timer giver ikke problemet - tilsyneladende.)

Men hvad/hvor er reset knap?
Avatar billede falster Ekspert
22. juni 2022 - 09:19 #16
#14 Ingen problemer efter dvale i nat.
Avatar billede 220661 Ekspert
22. juni 2022 - 10:46 #17
Jeg vil mene der er en fejl i din installation der gør at du ikke kan lukke normalt ned. På en stationær kan der være både reset og start knap.Dør start knappen kan man flytte power kablet over på denne knap. Både start og reset er en kortslutning mellem 2 pins så funktion er ens. Men jeg tænker ikke din start knap er defekt når dvale virker
Avatar billede falster Ekspert
22. juni 2022 - 10:57 #18
Jeg har set noget andet.

Før problemet viser sig efter slukket "en nat", tænder den ikke skærmen, som den gjorde før. Skærmen skal tændes manuelt.

I morgen prøver jeg at koble skærmen fra, indtil boot er overstået. Og så koble skærmen til igen.

Med mindre, du med din store tålmodighed :-), har andre forslag?
Avatar billede falster Ekspert
22. juni 2022 - 10:59 #19
Alle kørte tests med Lenovo Diagnostics Tools viser ingen fejl.

Skærmen er også Lenovo.
Avatar billede 220661 Ekspert
22. juni 2022 - 12:27 #20
#19 Disse tests er det ikke primært hardware og drivere det kigger på?
Har ikke andre forslag lige pt.
Avatar billede falster Ekspert
23. juni 2022 - 14:24 #21
Ad #17

Mere mystik - i hvert fald for mig.

Efter 220v-sluk i nat. Var problemet der (som sædvanligt) ved logon i dag (skærm frakoblet under boot).

Men for et par dage siden oprettede jeg en ny bruger (lokal konto adm.)

Den bruger kunne logge på uden problemer!

Da en bruger vel ikke kan påvirke ved start up og før logon, underbygger dette - måske - teorien i #17, om at der ikke er lukket korrekt ned fra min hidtidige bruger ved sluk i aftes?
Avatar billede 220661 Ekspert
23. juni 2022 - 16:38 #22
Kunne tyde på nogle rettigheder der ikke er overholdt måske. Jeg tror desværre ikke man kommer ud over det uden at installere om.
Ny bruger Er den admin så du kan tilgå alle filer?
Avatar billede falster Ekspert
23. juni 2022 - 17:26 #23
#22

Ja.

Jeg kan - som det ser ud nu - indstille den nye bruger, der er også er administrator, til at være mage til den hidtidige (personlige indstillinger, adgang til programmer mm.)

Og så slette den gamle bruger.

Det bliver måske løsningen.

Jeg bruger først et par dage på at se, om det gør en forskel, hvem der lukker computeren og om det gør en forskel, hvis bruger først logger af og computeren derefter lukkes.

Melder tilbage.

Endnu en gang tak for din interesse og hjælpsomhed.
Avatar billede 220661 Ekspert
23. juni 2022 - 22:13 #24
Velbekomme
Avatar billede falster Ekspert
31. juli 2022 - 15:45 #25
Opdatering efter en lang pause:

For min "test-administrator" (lokal konto), fjernede jeg adgangskode til logon, således:

https://www.top-password.com/blog/5-ways-to-remove-the-administrator-password-in-windows-10/

Option 3: Remove Windows 10 Administrator Password from Command Prompt

Så logges direkte på uden omtalte "2-timers fejl".

Dette retter dog ikke fejlen. Brugere med adgangskode får stadig fejlen, maskinen starter med en låseskærm, der viser datering for seneste nedlukning. Og den starter alt i alt mærkeligt i f.t. tidligere- mere brummen og skærmen slukkes og skal tændes manuelt.

Tillader mig at holde spm. åbent.

Håbet er som bekendt lysegrønt!
Avatar billede falster Ekspert
18. august 2022 - 12:21 #26
Varmetid er ikke just pc-tid, så langt mellem opdateringerne.

Indstillingen af tænd/sluk-knappen er "Luk".

Slukkes kun med tænd/sluk-knappen, uden at der slukkes på 220v-kontakten i væggen, er der ingen problemer.

Jeg kan ikke google en sammenhæng mellem fejlen og CMOS-batteriet, men jeg satser på, at det skal udskiftes.

Det er en længere operation, så det står ikke lige for..

To replace the coin-cell battery, do the following:
1. Remove all media from the drives and turn off all connected devices and the computer. Then,
disconnect all power cords from electrical outlets and all cables that are connected to the computer.
2. Remove the computer covers. See “Removing the computer covers” on page 25.
3. Remove the front bezel. See “Removing the front bezel” on page 26.
4. Remove the memory module. See “Replacing the memory module” on page 33.
5. Remove the heat-sink assembly. See “Replacing the heat sinks” on page 33.
6. Remove the graphic card. See “Replacing a graphics card” on page 32.
7. Remove the Wi-Fi card. See “Replacing the Wi-Fi card” on page 34
8. Remove the coin-cell battery as shown.


Vender tilbage.
Avatar billede falster Ekspert
26. september 2022 - 15:58 #27
For underholdningens skyld. Selvfølgelig præget af personen for enden af skruetrækkeren:

- det tog under 2 minutter at åbne kabinettet.

- så tog det ca. 1 time at finde ud af, at trinene 4 - 7 ovenfor ikke er særligt hensigtsmæssige til at nå batteriet, men at afmontering af Hard disk drive bracket, der sidder over batteriet, funker nogenlunde. (På en SSD-model er denne ramme tom).

- så tog det over en time med diverse dimser og to personer at fjerne det gamle batteri fra fatningen.

- så tog det mellem 10 og 20 sekunder at sætte et nyt batteri i.

- og til sidst nogle få minutter at samle dyret igen.

Med et simpelt multimeter viste det gamle 3 volts batteri kun 0,3 - 0,4 volt.

Krydser fingre. Og vender tilbage for - forhåbentligt - sidste gang efter en hel nat med 220 volt frakoblet.
Avatar billede falster Ekspert
27. september 2022 - 09:51 #28
Det ser ud til, at udskiftning af CMOS-/BIOS-batteriet var det, der skulle til.

Jeg undrer mig fortsat over at, der ikke kunne googles en sammenhæng mellem dette relativt almindelige behov og meddelelsen, som pc'en kom med "Denne logonmulighed er deaktiveret".

Tak for interessen til 220661.
Avatar billede Milan Praktikant
23. marts 2024 - 22:15 #29
Hej
Jeg ved godt at jeg er lidt sent på den, men jeg har oplevede det samme. To gange. Af hvad jeg har fundet ud af skal man have sin computer tændt hele tiden. Skærmen må altså ikke blive sort og man skal trykke på en tast eller bevæge musen sort set hele tiden. Indtil videre har det virket for mig at trykke på en tast hver gang den går ud af der hvor man kan skrive sin pinkode. Hvis skærmen går sort skal man starte forfra med at vente de to timer. anbefaler også at vente lidt længere end to timer med at
prøve igen; bare for at være sikker.
Jeg kan ikke finde nogle steder på min computer hvor jeg kan slå denne "sikkerheds ting" fra.
Jeg håber at det her kan hjælpe nogle.
Avatar billede falster Ekspert
24. marts 2024 - 12:04 #30
Som nævnt løste udskiftning af bios-batteri mit problem.

Dvs. at jeg ikke har haft problemet i det forløbne ca. halvandet år.

Hvis du har brug for den metode, du beskriver ovenfor, kan den måske gøres lettere ved at anvende "Caffeine" - her

https://www.zhornsoftware.co.uk/caffeine/#download

Citat: If you have problems with your PC locking or going to sleep, caffeine will keep it awake. It works by simulating a keypress once every 59 seconds, so your machine thinks you're still working at the keyboard, so won't lock the screen or activate the screensaver.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester