Eventuel risiko ved Indtastede kontooplysninger
Jeg har oprettet mig som køber af af blade fra en hjemmeside, der har specialiseret sig med salg af fotoblade m.v. - I forbindelse med at jeg oprettede mig, indtastede jeg (som normalt) mine kontooplysninger.Men når jeg nu køber et magasin, bliver jeg ikke spurgt om noget overhovedet. Det betyder, at købet gennemføres, uden at jeg igen skal indberette nogen oplysninger.
I praksis betyder det, at hvis jeg vil købe èt blad, men kommer til at klikke på et årsabonnement, er der ikke nogen "fortrydelsesmulighed".
Og nu kommer spørgsmålene, som i øvrigt er generelt ved alle de købesider, som fungerer på samme måde;
1) Hvordan sletter jeg mig (og mine oplysninger til et bestemt firma). men stadig sådan, at jeg kan handle med dem. Det vil sige, at betalingsoplysningerne skal indtastes ved hvert køb.
2) Er der nogen risiko ved at handle på den måde (hos firmaer, som man som sådan har tillid til)?
3) Er der nogen forskel i risikoen ved handel på nettet, alt efter, om man er oprettet som "automatisk betaler", eller man bare en enkelt gange køber på en side (f.eks. hos Bauhaus), og hvor man igen skal indtaste betalingsoplysninger dagen efter, hvis man vil lave endnu et køb?
4) Når jeg køber hos bladfirmaet, står det på knappen, hvor meget der hæves på min konto, f.eks 5 pund. Kunne man forestille sig, at der i stedet hæves 500 pund, men at den faktura, der vises, stadig viser 5 pund. Det vil sige, at den reelle hævning først opdages ved et gennemsyn at bankkontoen.
Og så lige et yderligere spørgsmål, stadig i relation til køb hos bladmagasinet:
Når jeg køber et blad, bliver den vist på min side, og der er tre muligheder, når musen holdes over billedet af det købte magasin:
1) Read
2) Download
3) Archive
Read giver sig selv, men hvor sker downloades til, hvis jeg vælger den mulighed. I hvert fald står den ikke på min oversigt over seneste overførsler på min stifinder?
Vælger jeg Archive, kan bladene åbnes fra min side, men efter et vist tidsrum, skal der igen downloades, hvis bladet skal læses. Det fungere udmærket, men ligger de downloadede magasiner på min computer, eller er der tale om et link til et eller andet sted på sælgers server?
Det var mange spørgsmål, håber der er en (eller flere) der har mod på at hjælpe mig.