Avatar billede jthyge Mester
12. november 2020 - 13:46 Der er 12 kommentarer og
1 løsning

Skal jeg have en fast ip, for at tilgå en privat webserver?

Hej

Der er noget der forvirre mig lidt.

Jeg har en lille webserver (Siemens PLC), som jeg har tilsluttet mit WLAN. Jeg kan så tilgå websiden fra fx. min ipad, som er på samme netværk.
Det kunne jo være super fedt hvis jeg kunne tilgå websiden fra nettet, når jeg ikke er hjemme. Hvad jeg lige kan læse mig frem til, vil det kræve en fast IP adresse, hvilket giver god mening.

Men... Jeg har også et par SONOFF enheder, som ligeledes er tilsluttet mit WLAN. Dem kan jeg godt tilgå fra nettet.

Hvordan kan det ladet sig gøre? Hvad er den teknologisk forskel?
Avatar billede michael_stim Ekspert
12. november 2020 - 14:02 #1
Du kan bruge noget á la dynDNS
Avatar billede a3-seo.dk Ekspert
12. november 2020 - 14:09 #2
Siemens PLC - Hvad får dig til at tro, det er navnet på din server løsning??
Hvilket system kører den med?
PHP eller ASP osv. osv.

Det er system opsætningen der bestemmer, hvordan du får adgang.
Er det med en skiftende IP udefra, skal der benyttes brugernavn/password. Hvorimod dit hjemmenetværk, allerede er godkendt.

Men uden yderligere info - kan hverken jeg eller andre hjælpe dig. Men en fast IP bør ikke være et krav .....
Avatar billede ole_madsen Ekspert
12. november 2020 - 14:22 #3
Dine SONOFF enheder (hvad det så end er for noget - Sonos?) er formentlig tilknyttet en tjeneste, der har en server ude på nettet. Dimserne sørger hele tiden for at være i kontakt med tjenesten - og når du skal have fat på dimserne, tilknytter du dig også tjenesten, hvorved du kan finde dem, uanset hvilken IP adresse de kommer fra.

Det samme er nok ikke tilfældet med din server - den er sikkert uden tilknyttet service, hvorved du selv skal åbne for traffik gennem din router til serveren (Du skal åbne for de porte, du skal kunne tilgå). Når du så skal tilgå den ude fra nettet, skal du jo vide hvilken IP adresse du skal kalde, for at fange netop dit hjem - og har du ikke fast IP adresse, vil den skifte fra tid til anden (typisk når din router genstartes, og når der er nedbrud/service på internet forbindelsen). Og derfor er det praktisk at have fast IP. Men det er ikke nødvendigt - hvis du kan leve med hver gang du får ny IP adresse, at skulle finde ud af den, før du igen kan kalde serveren udefra.

Og hvad er så din IP? - det kan du slå op på et væld af tjenester, eks. https://www.whatismyip.com/
Avatar billede michael_stim Ekspert
12. november 2020 - 14:27 #4
#1 #2

Undrer om der er nogen af jer der har set hvad jeg har skrevet, alt det kräver er en tjeneste som man kan få gratis forskellige steder:

https://www.ionos.com/digitalguide/server/tools/free-dynamic-dns-providers-an-overview/
Avatar billede michael_stim Ekspert
12. november 2020 - 14:27 #5
Og det var selvfölgelig til #2 og #3
Avatar billede jthyge Mester
12. november 2020 - 14:34 #6
Tak Ole, det var lige den forklaring jeg søgte.
Sonoff, ikke Sonos, er små IOT enheder til styring af lys, temperatur mm. Det giver god mening at de kommunikere med en service, jeg kan nemlig kun tilgå dem via en app.

Når jeg har åbnet de korrekte porte i min router, hvordan peger jeg så på min enhed?

Http://minIP:port:webserverIP... ?

a3_seo.dk-> Det er en SIEMENS S7-1200 PLC der fungere som webserver. Den har kun html, så vidt jeg ved.
Avatar billede jthyge Mester
12. november 2020 - 14:35 #7
Tak michael_stim, det vil jeg lige kigge nærmere på.
Avatar billede kurt54 Ekspert
12. november 2020 - 16:47 #8
Selvom du ikke har fast fast IP aftale mæssigt kan du meget vel have den samme IP adresse i månedvis - hvis din router er tændt - eller kun slukket i kortere tid. - timer -dage.

se din ydre IP adressse : https://iplocation.com -

ip adresse starende med f.eks 192.168..... er interne adresser ..
Avatar billede kurt54 Ekspert
12. november 2020 - 16:57 #9
Jeg har yousee - men det afhænger af din udbyder - kan man leve med IP-adressen skifter når man skifter udstyr - eller måske når man har routeren slukket mere end 72 timer er  det ikke værd at betale for fast IP-adresse

https://forum.yousee.dk/bredbaand-78/fast-statisk-og-dynamisk-ip-info-og-priser-102147
Avatar billede ole_madsen Ekspert
12. november 2020 - 18:03 #10
Adressen skal være magen til den du bruger på dit interne netværk. Noget i stil med Http://minEKSTERNEIP:port

Drop det sidste "webserver" - du har forhbentlig lavet port-forwarding i din router, så den tilgår portnummeret på serverens IP - og dermed er den givet.
Avatar billede jthyge Mester
12. november 2020 - 20:39 #11
Super tak for forklaringen.

Kan det passe at min eksterne IP, fra whatismyip.com, ikke min, men den forening jeg har som internet udbyder?

Når jeg indtaster ip-adressen, kommer jeg til en router administrations side?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
12. november 2020 - 20:54 #12
Ja, og så har du et problem, for så skal du også have lavet en port-forward i foreningens router/gateway. Så er dit eget netværk jo et undernetværk til foreningen, og der skal laves en route hele vejen igennem systemet.

Med mindre jeg misforstår dig, og "foreningen" er Telenor, TDC eller en anden decideret internetudbyder - så kan det ske at det er din egen routers administrationsside... - men der kan du nok se om login siden har et logo der matcher din router...
Avatar billede jthyge Mester
12. november 2020 - 20:59 #13
Det er ikke min egen routers admin side, den kender jeg. Så det må helt sikkert være foreningens router.

Nå, ærgerlig. Jeg må nøjes med lokal adgang for nu.

Jeg takker alle hjælpen, det er dejligt at blive lidt klogere på tingenen.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester