Avatar billede ErikHg Ekspert
23. april 2020 - 20:03 Der er 5 kommentarer og
1 løsning

Pop ups - cookies

Hej

Jeg synes, at der i den senere til er begyndt at poppe ualmindelig mange vinduer op rundt omkring, hvor man skal acceptere cookies.
Jeg vil ikke overvåges af de verse firmaer, så de kan se min placering, eller som de ofte udtrykker det "målrette reklamer", og dele det med tredje part.
Det er simpelthen møgirriterende, at skulle opleve dette som bruger.
Det er da godt, at der trods alt findes programmer som f.eks. AdBlock, der kan sortere de værste skodreklamer fra, til glæde for brugerne og heldigvis til ærgrelse for firmaerne der prøve at prakke folk alt muligt bras på.
Det er som Big Brother, der lurer i baggrunden. Denne Big Brother er en slipsedreng, hvis "fornemste" opgave er, at tage rø*en på så mange som muligt.

  https://ibb.co/qpQmGvd
Avatar billede 220661 Ekspert
23. april 2020 - 20:14 #1
Har du ændret på din browser så den sletter al historik og cookies når browseren lukker?
Avatar billede ErikHg Ekspert
23. april 2020 - 20:31 #2
Nej, jeg har intet ændret. Jeg anvender både Edge og Chrome, da ikke alle hjemmesider kan samarbejde med Edge, der i blandt YouSee´s hjemmeside.
For god ordens skyld vil jeg nævne at maskinen kører med Windows 10.
Avatar billede KHN Guru
23. april 2020 - 20:31 #3
Avatar billede keysersoze Guru
23. april 2020 - 20:56 #4
Jeg tror at du misforstår lidt - rigtig mange benytter cookies og langt fra alle cookies er "onde", nogle er nødvendige, nogle funktionelle, nogle til statistik og andre til marketing. Lovgivningen på området har været meget uklart defineret og derfor har der været mange forskellige fortolkninger men nu er der kommet en afgørelse, der har fået mange til at skulle revurdere deres setup - det er det du oplever som de ekstra mange popups men som det er lige nu er det et nødvendigt onde. Inden for en årrække vil det formentlig blive håndteret af browseren og ikke hvert enkelt site.

Der er uden tvivl en del af disse cookies hvis fornemmeste opgave er at tracke dig for at kunne levere "skodreklamer" når du bevæger dig andre steder hen - men siden kan jo også selv forsøge at tracke dig med det formål at forsøge at give dig indhold, der passer bedst til dine referencer i stedet for at skyde med spredehagl og hvis vi taler funktionelle cookies kan det være noget, der kan hjælpe på vej med præferencer (lydstyrke på afspillere, temavalg på siden etc). Det der kan gøre det svært for dig som besøgende er at se om du fx ved at fravælge statistik fravælger at sende data til en stor "ond" udbyder eller om du fravælger at lade sitet undersøge hvad deres besøgendes interesser og dermed forhindrer dem i at levere det bedst mulige indhold - men det kan du faktisk selv se da hvert site, hvis de gør det korrekt, beskriver hvilke cookies/firmaer, de håndtere i hver af kategorierne.

Der er ingen der siger at du skal acceptere cookies - med den seneste dom skal det være lige så let at takke nej som at takke ja. Og de fleste hvis ikke alle tillader dig også at fra- og tilvælge de enkelte kategorier af cookies.

Er du irriteret over disse popups så klag til lovgiverne - men lige nu er det et nødvendigt onde. Jeg har statistik fra et par store sites, hvor "cookie consent" er implementeret korrekt og her takker 80-85% ja til alle cookies selvom de altså kan sige nej lige så let som de kan sige ja.
Avatar billede ErikHg Ekspert
23. april 2020 - 21:15 #5
#4 Du skriver:

Jeg har statistik fra et par store sites, hvor "cookie consent" er implementeret korrekt og her takker 80-85% ja til alle cookies selvom de altså kan sige nej lige så let som de kan sige ja.

Der vil jeg sige at det er utroligt så mange takker ja, når det er lige så let at takke nej.

Jeg tænker på en afdød radiovært ved DR der sagde: "Reklamer er standsning af folks hjerneaktivitet, længe nok til man kan stjæle deres penge".

Det er godt sagt.
Avatar billede keysersoze Guru
24. april 2020 - 00:39 #6
Du skal ikke sætte lighedstegn mellem cookies og reklamer. Jo, der er masser af sociale netværk, annoncenetværk etc, der sporer dig i et forsøg på at give dig målrettede reklamer og er det dem du er "bange" for og irriteret over så afvis dem, altså marketing cookies. At afvise alle cookies, også funktionelle, vil selvfølgelig ikke forhindre dig i at bruge sitet men det kan potentielt give dig en dårligere brugeroplevelse og medmindre det er implementeret forkert vil kun marketing cookies kunne bruge dine besøg til målrettet annoncering.

Det er helt fint at være kritisk overfor de ting man møder på nettet - det kunne mange lære noget af. Men inden man fuldstændig lægger cookies i graven for man ser dem som ren ondskab er det også en god idé at få et lidt større overblik over det. De er ikke, som vistnok Magasinet Penge skrev for ikke så forfærdelig mange år siden, "et lille program, der bliver installeret på din computer" - det er kun en lille txt-fil.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



Seneste spørgsmål Seneste aktivitet
I dag 06:10 Excel åbner fil i kæmpe format Af Aske i Excel
I går 22:00 Datafordeler Af Lsk i PHP
I går 12:37 Summere beløb pr. dato Af TTA i Excel
31/1022:44 Tilslutte chassic fans Af viking69 i PC
31/1020:28 LED lysstofrør Af ErikHg i Fri debat