Hvad kan man forvente at tjene i Aarhus som .net udvikler (C#) med 10-års erfaring? Er der noget forskel mellem hvad tjener kvinde udvikler og mand-udvikler?
Der er jeg så af en anden mening, hvad lön angår. Arbejder du kommunalt eller statsligt er der nok ingen forskel på lönnen, men lettere for en kvinde at få arbejde. Er det privat sidder du i en gunstig situation da der er brist på kvindelige udviklere og kan derfor forhandle dig til en bedre lön. Men det kräver jo at du kan dit kram og kan forhandle.
Udviklere, som gør sig selv svære at undvære, kan nok snakke sig til væsentlig højere løn (og det er måske hér, at relativt flere mænd end kvinder har held med at få tildelt flere goder eller mere i løn).
Men om lønkravet kan honoreres, afhænger jo fuldstændigt af virksomhedens økonomi, branche og interne lønpolitik.
Firmaet som jeg arbejder for, mangler faktisk altid C# og .NET udviklere. Det er en international virksomhed med kontorer over hele verden - og udviklerne sidder ofte endnu mere spredt. Men vi leverer først og fremmest egenudviklede softwareløsninger til biblioteker, museer og arkiver (kulturarvs-sektoren). Og dét er ikke en branche, hvor pengene er store, så vi har ofte svært ved at holde på udviklere i længere tid.
Men selv om man kommer i "stald" hos nogle af de store konsulenthuse, f.eks. Accenture, Netcompany eller CapGemini, får man næppe automatisk en højere løn. En høj løn er nok lettere at opnå i en virksomhed med få udviklere, hvor meget afhænger af netop dig.
Freelance-udviklere har naturligvis lettere ved selv at bestemme, hvad deres løn bør være. Jeg kender flere meget erfarne udviklere, som ganske enkelt ikke vil fastansættes, fordi de vil stå helt frit. Vi har selv et par stykker, som har været eksterne konsulenter hos os i over ti år.
"Jeg tror ikke at der vil være en forskel p.g.a. køn.", jeg er stadig ikke helt enig der. Nu snakker jeg kun af egen erfaring og de arbejdspladser jeg har väret på (DK/SE) og når vi har haft ledige stillinger har det altid väret önskeligt med en kvinde.
Desvärre har de fåtal kvinder der har sögt ikke haft samme kompetencer/kvalifikationer som mändene. Men hvis vi havde haft en kvinde og en mand med präcis samme kompetence så havde kvinden fået arbejdet selvom hun havde haft höjere lönkrav end manden. Selvfölgelig ingen fantasisummer, men let et par tusinde mere.
At kvinder så generelt ikke har mere i lön end mändene, inden for IT-branchen, tror jeg mange gange skyldes kvindernes forhandlingsevner og tro på sig selv. Men det er min egen teori.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.