Beats Solo 3 Wireless høretelefoner virker kun i højre side via Bluetooth.
Her forleden sad jeg med mine Beats Solo 3 Wireless hovedtelefoner og hørte musik, da jeg pausede musikken via knappen på siden af hovedtelefonerne. Da jeg så starter musikken igen via knappen på siden, var der kun lyd i den ene af højtalerne (højre side). Imens alt dette sker, er hovedtelefonerne i Bluetooth tilstand.Ting jeg har undersøgt/gjort:
Lyden kommer frem i venstre side hvis jeg forbinder hovedtelefonerne og min telefon, med et AUX-stik, men forsvinder igen hvis jeg forbinder dem med Bluetooth.
Lydbalancen mellem højre og venstre er den samme.
Rengjort AUX-indgangen med noget særligt kontakt spray.
Jeg tog også en papirsklips og foldede den ud, og bøjede den ene ende og puttede den ind i AUX-indgangen. Jeg trykkede så på en af de kontakter, med papirsklipsen, der sidder inde i hullet som kaldes for 'tip'. Da jeg gjorde det kom lyden ud af venstre side igen, men forsvandt i højre side.
Jeg har også taget et AUX-stik og kørt den ind og ud af hullet i forskellige vinkler.
Lyden skratter lidt og kommer frem i venstre side hvis jeg vender og drejer hovedtelefonerne i luften, men forsvinder igen hvis jeg roterer dem mere.
Min hypotese er, at en af kontakterne i AUX-indgangen, er halvvejs trykket ind, som gør at venstre højtaler tror, at den skal tage lyden fra et AUX-kabel istedet for Bluetooth.
Jeg er helt vildt glade for de her hovedtelefoner, og lyden er ekstrem god. De har virket i godt i ca. 2,5 år, hvor jeg har passet mega godt på dem, så det vil være fedt hvis der var en der vidste hvordan jeg får dem til at virke igen.
På forhånd tak!