Hente data til celle hvis visse betingelser er opfyldt
Hej alle orakler :-)Jeg har en udfordring med Excel:
Jeg har en masterfil med alle vores produkter og produktoplysninger. Data opdaterer jeg fra vores ERP via sql.
Jeg skal bruge data fra masterfilen til at oprette 19 forskellige prislister, og i stedet for at gøre det manuelt med copy/paste, vil jeg oprette et ark til hver fil, og så sætte det op sådan at data hentes ind automatisk til omkring 10 kolonner.
Min udfordring er nu, at jeg skal kunne specificere at den kun skal hente data HVIS et eller 2 kriterier er opfyldt.
F.eks. kun hvis der findes en pris i Euro i masterfilen eller f.eks. kun hvis produkterne ikke er salgsblokeret i et givent land. (Eller en kombi af de to).
Findes der en måde at gøre dette på?
Desuden skal jeg kunne opdatere masterfilen jævnligt, hvorved der så tilføjes eller fjernes produkter i takt med at sortimentet opdateres. Dette skal så reflekteres i de mange prisliste-ark.