SSD security locked
Hej Eksperter.skærmen på min gamle bærbar døde her den anden dag og jeg bestilte derfor en ny bærbar. Jeg har så monteret SSDen fra den gamle i den nye. Men den kan ikke boote med denne. Jeg får en besked med det samme om at den er "security locked" og at jeg skal skrive "user" eller "master" passwordet. Jeg har aldrig haft nogen passwords på den, eller har haft kryptering aktiveret. Jeg kan ikke engang komme ind i BIOS når disken er monteret.
Jeg hentede så det officielle værktøj fra Crucials hjemmeside (ssd er en Crucial MX300 525GB) og monterede SSDen som en ekstern usb disk. Men ingen funktioner i programmet er tilgængelige da den er "security locked" som der står.
Klikker jeg på computer administration så har jeg en "ukendt disk" med 500gb ikke-allokeret plads. Prøver jeg at aktivere den får jeg redundansfejl.
Det skal lige siges at sætter jeg den i den gamle computer sammen med en HDMI skærm så kører det hele fint, uden problemer. Jeg har selv monteret den i den gamle computer da jeg købte den. Men nu er jeg på bar bund!.
Er der nogen af jer der har en guide/forklaring på hvad jeg kan gøre for at få denne SSD "factory reset" eller lign. så jeg kan sætte den i den nye computer og installere windows?
På forhånd tak.