Android Netflix app via chromecast til fjernsyn, manglende surround sound!!!
Hej alle,Jeg har lige købt mig en chromecast ultra i den tro at jeg kunne få surround sound på netflix. Jeg har kun en bærbar med Windows 7 derfor er det ikke muligt for mig at få surround sound på netflix på den måde.
Det der undre mig mest er at netflix app'en ikke giver mig andre muligheder end stereo lyd. Jeg ved ikke hvordan app'en "afgør" at man kun kan bruge stereo lyd, og ikke giver mig muligheden for at vælge surround sound.
Mit udstyr er følgende
Netflix Premium abonnement
Fjernsyn: Samsung UE46D8005
Surround forstærker: Denon AVR 2308
Chromecast Ultra med kablet internet. Testet med seneste firmware og med seneste "smug kig" firmware.
Android telefon med netflix app
Yousee internet, 130/20 mbit
Jeg har forsøgt følgende opsætninger for at få andet end stereo lyd.
Chromecast direkte i hdmi port i fjernsyn; skiftet mellem flere forskelle porte
Chromecast direkte i hdmi port i forstærker. Begge porte testet.
Lydindstillinger i forstærkeren sat til pcm, dts, auto. Kun pcm der virker, og kun stereo lyd.
Lydindstillinger i fjernsyn indstillet til dolby digital og til pcm. Signal til forstærker via optisk
Jeg kan godt se det er håbløst at teste alle de forskellige konfigurationer når ikke det er muligt i app'en at vælge 5.1 lyd, men da jeg ikke ved hvad det er der afgør at app'en ikke vil give mig den mulighed at vælge 5.1 så tænkte jeg at jeg ville teste alt det andet for at udelukke det havde noget at sige.
Er der nogen der kan give en hånd med hvad det er jeg evt mangler at teste eller nogen som har en løsning så jeg kan få god lyd ud af netflix.