Min søns Macbook Pro vil ikke starte. Når man tænder den, viser den bare går skærm, med et blinkende ikon i midten - en "postmappe" med et ? Den står og blinker et stykke tid, og går så ud igen.
Den kan være gået i stå i en opdatering. Hvad mener du med "går så ud igen"? Er det bare skærmen, der lukker mens Mac´en stadig kører? Kunne tænkes, så derfor start den op igen og lad den stå i mindst en time, så løser det måske sig selv.
Hvis den er helt gal, kan man reinstallere MacOS fra nettet. Alle programmer købt hos Apple kan downloades igen med AppleID, mens 3. parts programmer skal installeres (I har vel licensnumre?). Formoder I har backup af alle data?
Der er også andre muligheder, så kom tilbage når I har prøvet en times tid.
Tror faktisk det var midt i en opdatering, han valgte at genstarte den (tålmodighed er en mangelvare her) Når den går ud, så slukker den helt. Mac'en er købt brugt, så vi har desværre ingen licenser til noget som helst. Det er også ligegyldigt, bare vi får den op at køre igen. Det er en ældre version, som kører på X Lion. Har snakket med apple support, men da styresystemet er af en ældre dato, kan de desværre ikke hjælpe. Vi har fået beskeden, at vi selv må søge den rette hjælp, via alle indlæg i deres applesupport - og jeg er desværre på ingen måde teknisk nok til at kunne gennemskue hvad der skal til.
Det burde være muligt at geninstallere MacOS fra nettet. Bedst med kabelforbindelse til router, men virker også trådløst.
Med slukket Mac holder du Alt + Cmd + R knapperne nede og starter MacBook´ en. Du skal holde de 3 taster nede indtil der viser sig noget på skærmen Æble eller andet. Maskinen booter nu op med et program hvorfra du kan gen-installere Lion eller nyeste kompatibel med denne MacBook.
Så er der rodet lidt mere med det, og da der ikke vises en StartDisk, når vi følger de nævnte trin, er vi nu havnet i menuen Disk Utility. Dette har vi læst os frem til på apples support. Her skulle vi så kunne trykke på ikonet First Aid, efterfulgt af Repair Disk. Men .... der er ingen aktive knapper i denne menu. Ville sådan ønske, jeg kunne sende et billede.
Support nævner, at startdisken normalt hedder Mackintosh HD. På denne Mac hedder den Mac OS X Base System - ovenover dette ikon står der disk0.
begynder at frygte det værste - at mac'en er helt død. Vi er sådan set ligeglade med om alt arbejde bliver slettet (drengen er 14, det går nok) vi vil bare have den til at virke igen
Fint at I finder disk0 på Mac OS X. Findes der en grå pil til venstre herfor, så man kan åbne og finde en disk1? Denne disk kan I forhåbentlig køre First Aid (Førstehjælp).
vi kan godt vælge geninstaller MacOS, men når jeg kommer til billedet "select the disk where you want to install Mac Os X", så er der ikke nogen disk at vælge ... der er bare tom skærm. Det er virkelig som om startdisken helt er slettet
Det kunne tyde på Flemming #8 har ret. Hvorfor denne fejl lige sker ved en opdatering er svært at forstå. Tilsyneladende kan diskværktøj og installationsprogram ikke "se" nogen disk. Det kan skyldes den nævnte kabelfejl eller at harddisken er død. Har I en kyndig person i vennekredsen, så kan man skifte kablet eller installere ny disk. Jeg har selv skiftet disk i efterhånden 2 iMacs og 2 MacBookPro, men det kræver lidt fingerfærdighed.
Kablet koster lidt at få skiftet men det er intet i forhold de vigtige data jeg fik adgang til + mine billeder - py-ha...harddisken fejlede intet - min Mac er fra ´11 - værd at undersøge....
#11 et HDD kabel er et internt kabel i Mac´en mellem hovedprintkortet (Motherboard) og HardDiskDrive. Jeg har ikke selv skiftet et sådant kabel i en MacBook, men det er sikkert muligt. Jeg ville dog teste disken inden, men det kræver en adskillelse m.m.m. Jeg kan vanskeligt rådgive mere om dette, da jeg ikke kender jeres muligheder/evner m.m.
Det er ikke noget stort problem at tage disken og og slutte den til Macen med et USB-kabel, så I kan få vished for, om det er harddisken eller kablet, der er problemer med.
Phonecity i Næstved, 750 kr. Jeg havde mac'en tilbage dagen efter indlevering, så pænt hurtig ekspedition :-)
vh. Anabella
Synes godt om
1 synes godt om dette
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.