Spørgsmålet giver ingen mening. Du beder om en garanti for at SYSTEMET performer optimalt, men ingen kan give dig den, da flere faktorer på bundkortet også har stor indflydelse på hvordan det samlede system vil opføre sig.
CPU'en som sådan ville jeg bestemt ikke være betænkelig ved, men religion byder mig at være lidt skeptisk når der står Acer på æsken.
For mig giver det ingen mening at tro, at Acer skulle lave en pc i den prisklasse, uden at have sikret sig, at de komponenter som de har sat i, performer perfekt sammen.
Du ser ud til at være interesseret i FPS. Så vidt jeg kan se, har skærmen på Aceren i dit link en FPS på 60 eller måske 75, hvis du er heldig. Intet tyder på, i5'eren i dit link på nogen måde vil kunne forhindre det.
Jeg fik for et stykke tid siden lyst til at kigge lidt på al den her hype omkring FPS, og har nu genfundet to links, som måske kan være interessante for dig.
#8: Jeg må nu give opretter ret, milter, det er virkelig nogle underlige og irrelevante kommentarer, du kommer med.
Hans spørgsmål giver fin mening: vil CPU'en bottlenecke en god GPU, fps-mæssigt. Det er det. Det er meget svært at svare på, som Krogh også er inde på, da det kommer utroligt meget an på mange ting. Men spørgsmålet er ret let at forstå.
Det giver ikke mening at bede om et link på det, og det giver absolut ikke mening at smide links til sider der snakker om hvor mange fps man kan se, især ikke når begge korrekt siger, at man sagtens kan se høje fps.
Carnac: Som sagt, det er svært hvis ikke umuligt at svare på, da det kommer an på så mange ting. Ja, som Krogh siger er der andre komponenter der kan begrænse det, men det er sådan set ikke den største faktor. Det vigtigste er, at CPU og GPU laver meget forskellige ting i spil.
F.eks. er CPU-omkostningen som regel hamrende ligeglad med opløsningen, hvorimod GPU'en tager et kæmpe hit fra højere opløsninger. Skifter du derfor til en højere opløsning, vil du udnytte mere af din GPU, uden at forhøje CPU-forbrug. Ligeledes bruger nogle spil bare mere CPU eller omvendt. Eksempler på høje CPU-forbrugere er bl.a. Minecraft (fordi det er elendigt optimeret til GPU, som følge af at være skrevet i Java), og spil som Civilization og Total War, fordi der holdes styr på mange ting bag scenerne, og grafikken er relativt uvæsentlig i forhold. Fysik i spil, såsom destructible scenery osv. kræver også meget CPU.
Umiddelbart synes jeg også det lyder som en mærkeligt svag CPU at putte i den computer med en så god GPU, men om der vil være en bottleneck? Det kommer altså fuldstændig an på hvad du vil spille, i hvilken opløsning, osv.
Man må vel også trods alt gå ud fra, at Acer har lavet nogle test med det. Predator er trods alt deres gaming-serie, som nogle mennesker har lidt tillid til.
...netop min pointe, at det kan sagtens være at enkelte komponenter ikke i teorien begrænser hinanden, men hvis f.eks. BIOS gemmer på en svaghed (det er jo trods alt ikke uset!), ligesom miljøet ser ud til at begrænse den termisk.
Laptops og gaming er kun sjældent en god cocktail.
Hej Slater. Tak for et svar der rent faktisk forholder sig til mit spørgsmål. Ja jeg mistænker dem også lidt for at lokke med 1070´eren, men hvor man pga cpu´en ikke får bedre gaming-oplevelse end hvis der havde været en 1060´er i. Når jeg ser på gaming-pc´erne på fx Komplett, er stort set alle 1060´erne parret med en i7. Derfor virker det lidt mistænksomt at en 1070´er er parret med en i5 på den her.
Hej Ronnibom -Tak for dit link. Desværre refererer det til et review af en i7´er med 1070. Jeg har brug for at vide hvordan i5´eren klarer sig.
Hej Ronnibom. Jeg har hørt fra mange, at kommer man først over 100 fps, så får man bare en langt mere flydende spille-oplevelse uanset at skærmen kun er 60 Hz. Det er som om at tingene bare kører fuldstændigt glat. Måske fordi med gennemsnitlig fps på 100, er det kun yderst sjældent at min. fps ryger under 60? Jeg ved det ikke. Men jeg tror at det er godt at gå efter høj fps (i hvert fald over 100), uanset hvilket antal Hz skærmen kan klare.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.