Selvslukkende stationær
Hej eksperter,Min stationære computer, som efterhånden har en del år på bagen, er for nylig begyndt at crashe på en særdeles bekymrende måde; hvadend jeg er i windows (windows 7 Ultimate sp1) eller i DOS under opstart, kan computeren pludselig afgive en klick-lyd, som om nogen slukkede for strømmen, og lukke ned, for efter et par sekunder at starte op igen. Ind imellem kan den køre fint uden restart i flere timer eller dage af gangen, og andre gange genstarter den sekunder efter restart.
Jeg har udført mem-test (fra DOS), harddisk-check og reparation (CHKDSK i adskillige timer) - hvor der tilsyneladende var adskillige beskadigede sektorer, windows-reparation (uden resultat) og naturligvis virus-check (Kaspersky). Temperaturer er alle, ifølge programmet Speedfan, som de skal være, med et gennemsnit på ca. 30-35 grader.
Derudover har jeg udskiftet de 2 RAM-blokke, remonteret CPU+køler, grafikkort, lydkort ect., og gennemgået at kabler sidder som de skal. Det der lod til at have den største effekt, særligt i en periode hvor computeren slet ikke ville starte op (viste enten windows-logoet i opstart i en evighed, eller tændte slet ikke), var at hive stikkene på harddisken ud og ind igen. Derefter kørte jeg et online check af harddisken med programmet Speedfan, som gav HD'en kun 50 % i kondition/tilstand, men 97 % i 'performance'.
Derfor er jeg selv overbevist om at det er harddisken der trænger til udskiftning, men er en defekt harddisk overhovedet i stand til at forårsage den slags hard-reset, og kan der gøres andet end udskiftning og CHKDSK for at løse problemet?
PS: For nylig tog jeg computeren forbi en pc-reparatør for hjælp med at finde en ny og kompatibel CPU-køler, og problemet ovenfor opstod kort efter at have installeret den nye køler. Derfor ville det selvfølgelig være oplagt at mistænke PSU'en (strømforsyningen), men pc-reparatøren har over telefonen lovet at deres anbefalede køler ikke kræver mere strøm end PSU'en kan håndtere, ergo min mistanke om HD'en.