Ja, hvis du vil lære at bruge HTML og CSS til det, så er det den vej du skal gå.
Du kan også benytte et WYSIWYG program (what you see is what you get), hvor du trækker elementer rundt på siden og vælger farver og skrifttyper via dialogbokse og visuelt interface. Det er selvfølgelig lettere, men det bliver aldrig helt godt, man er meget begrænset i sine muligheder, og du lærer ikke HTML og CSS af det.
Hvis du er interesseret i at lære det ordentligt, så er det klart bare en text editor, du skal have fat i. Jeg kan anbefale
Adobe Brackets, som er ganske gratis og meget god til front-end udvikling, som er det du vil. Den har en masse indbyggede features og hjælp, så du hele tiden bliver mindet om hvordan tingene gøres.
Selvfølgelig, at blive bedre kræver øvelse, og f.eks. at studere kildekoden på andre websider. Men alt andet end billeder kan laves i en ren text editor. Du har faktisk ikke brug for andet.