Avatar billede quinnie Novice
28. juli 2016 - 18:45 Der er 16 kommentarer og
1 løsning

Køb af bærbar skole pc

Hej

Min 9-årige søn skal starte i 4. klasse efter sommerferien, og han skal derfor bruge en bærbar pc. Men jeg er helt på herrens mark af hensyn til hvad jeg skal købe.
Krav til computeren er at den starter lynhurtigt op, samt Office 365 skal kunne installeres herpå.
Nogle forslag?

Mvh. Bettina
28. juli 2016 - 19:25 #1
Hej Bettina,

Jeg sværger lidt til Lenovo. Jeg tror der er 7 af dem i min nærmeste familie og de kører allesammen godt.

4300,- er en god pris for en bærbar der er fleksibel til lidt af hvert:
http://www.elgiganten.dk/product/pc-tablets/barbar-computer/LE80QQ014AMX/lenovo-ideapad-100-15-6-barbar-pc-sort

Den starter lynhurtigt op, og fungerer også lynhurtigt fordi den har en SSD-harddisk som er teknologien der gør det muligt. Dette er modsat de bærbarer der i flertal blev solgt for bare et par år siden. I dag burde SSD være standard overalt.

6 GB Ram og en Core i5 processor af seneste generation er også optimalt.

Den kan spille en del spil, men grafikkortet er ikke til top 10 spil i 3D hvis din søn går op i det.

Endeligt syntes jeg at Windows 10 som den leveres med, fungerer helt fint på alle vores Lenovo. Dette er langtfra tilfældet hos alle mærker, hvor der ved nogen har været problemer med WIFI-forbindelsen.

Om man kan lide tastaturet er smagssag. Personligt har jeg hadet alle de tastaturer på bærbare jeg er blevet sat foran. Primært pga. touchpad'en. At nogen gidder spilde tid på den fatter jeg ikke. Jeg ville købe en mus til, hvis din søn skal være en seriøs studerende. Hos Elgiganten kan du få lejlighed til at prøve disse af før du køber. Men det kræver altså en god omgang provokation før man finder ud af om touchpad'en har nogle svagheder - og det er ikke sikkert man har tid til det inden i butikken.

Og den kører office 365, ellers ville Elgiganten ikke sælge det som pakketilbud.

Håber det kunne bruges.

Med venlig hilsen

Maya
Avatar billede Slettet bruger
28. juli 2016 - 20:01 #2
spar pengene, og brug open office. det koster 0 kr og kan alt det samme som MS office.
28. juli 2016 - 20:35 #3
#2 Men det gør det ikke på samme måde. Visuelt er det også meget anderledes end det som måske læreren har tjek på.
Avatar billede quinnie Novice
29. juli 2016 - 08:47 #4
Tak for svar Maya og sidewave

Jeg har været en tur både i Elgiganten og Power og jeg føler mig ærligt talt endnu mere forvirret. I Elgiganten blev jeg anbefalet denne

http://www.elgiganten.dk/product/pc-tablets/barbar-computer/ACNXGC4ED001/acer-aspire-f5-521-15-6

og i Power denne

https://www.power.dk/pc-og-tilbehor/barbare-computere/barbar-pc/asus-r517sa-dm104t-156-barbar/p-259029/

hvilket jo slet ikke er i samme klasse som du anbefaler ??

Da jeg spurgte den til denne computer

https://www.power.dk/pc-og-tilbehor/barbare-computere/barbar-pc/hp-15-ay038no-156-barbar-pc/p-384202/

fik jeg af vide at det var noget skrammel til trods for det er en i5 processor, 6. generations, 128 GB SSD harddisk og 4 GB ram

Jeg føler mig meget misvejledt.
Den er forøvrigt nedsat fra 4500 kr til 3000 kr

Men hvad synes du Maya, kan den bruges?


Jeg kender godt til open Office, sidewave :-) Men det er et krav fra skolen, at de bruger Office 365, desuden kan jeg købe det billigt igennem mit arbejde, så ingen problemer der  :-)

Mvh. Bettina
29. juli 2016 - 21:44 #5
Hej igen Bettina,

Godt du kom ud i butikkerne og fik lidt skepsis :-)

Nu har jeg lavet en sammenligning og vinderen blev en ASUS. Ikke den som du fik tilbudt af Power, men en af de andre de har som lige er lidt bedre:
https://www.power.dk/pc-og-tilbehor/barbare-computere/barbar-pc/asus-r540la-xx411t-156-barbar-pc/p-259030/

Se sammenligningen her:
https://docs.google.com/spreadsheets/d/1_OJLzrNkrCdHhXQveGUmJiifaLUN5l9hi0J3iuSdnqY/edit#gid=0


Mvh. Maya
Avatar billede kurt54 Ekspert
29. juli 2016 - 22:33 #6
Jeg ville vælge lenovo og ikke nødvendigvis ny - eks

https://www.refurb.dk/p/lenovo-thinkpad-t420s---nyt-batteri/44832

bemærk der er dropdownvalg / tilkøb 8Gram og styresystem pro -

Bemærk WIN7 - du når nok ikke den gratis opdatering til WIN10 medmindre Microsoft forlænger fristen - Tilbuddet gælder vist til og med 29.
29. juli 2016 - 22:46 #7
#6 Hmm syntes lidt det er at gå for meget på kompromis. Men den er da et nogenlunde ligeså godt købe som Ideapad'en, hvis man ikke har brug for at smide 1000,- oveni til en Windows 10.
Avatar billede kurt54 Ekspert
30. juli 2016 - 01:17 #8
Ja -tilbudet dur ikke med en windows 10 oveni - og det ville være synd for den 9 årige og hans måske 60 årige lærer at stikke dem windows 7. Hvis skolen kræver office 365 bør de stille den til rådighed - måske er det den 'gratis' offfice 365 education -også kaldt office online.
Office 365 installeres derpå ? . Jeg følger nok ikke med jeg troede at office 365 kan afvikles i en moderne web browser som google chrome - og der derfor er meget lidt binding til styresystem - Mac / Windows / Linus mm.
Alle nævnte komputere overmatcher det sidste klassesæt jeg har set på en skole - og også de PCere jobcentre og eksterne leverandører stiller til rådighed for jobsøgende. De overmatcher også computerkraften i månelandingsfartøjet.
Har skolen ikke nogen anbefalinger til hardware og styresystem ? Hvis det ikke var fordi sønnen kom i klemme - så skulle du have givet ham en liden kendt linus variant - med en liden kendt browser der kunne afvikle office 365 . Skype er vist med i pakken - de ældre lærere skal nok få det sjovt.

Jeg røg vist lidt af sporet - startede selv med en 4,77 Mhz 8086 processor - 640 kilo ram - 10 MB harddisk og meget moderne og små 3,5" disketter istedet for de normale floppyer  fem en kvart eller 8 tommer.
30. juli 2016 - 02:08 #9
#8 Min niårige nevø bruger selv sin fars bærbar til et utal af ting, og altså ikke bare skolearbejde. På det punkt minder han om mig selv i den alder. Der kastede jeg mig også over alt hvad jeg kunne få den til at gøre - selvom det ikke just var noget andre piger gad. Det skal der selvfølgelig også være plads til, og så er det virkelig synd at servere ham noget som kun er lavet il at køre office 365 i en browser. Det vil kun resulterer i at mor eller far inden længe får at vide - at det er en røvsyg langsom kedelig dum underlig bærbar de har købt :-) og muligvis finder mor og far selv ud af det først.
30. juli 2016 - 02:16 #10
Office 365 kan i øvrigt fåes til Ipad og sådan en har man måske i forvejen. Men jeg vil ikke sige at det er optimalt at bruge Office 365 på en Ipad.
Avatar billede quinnie Novice
30. juli 2016 - 07:41 #11
Hold da op Maya :-) sikke dog et stort arbejde du har udført for at hjælpe mig. Tusind tak :-)
Udfra din sammenligning, kan jeg godt se at Asus'en er et bedre valg end HP'en pga. mere harddiskplads. Som alternativ ville han måske kunne gemme sine dokumenter på et SD kort, såfremt vi vælger HP'en. Men det er måske en træls løsning?? Batteritiden på HP'en er langt bedre end på Asus'en, hvilken jo også har stor betydning, når nu sønnike skal bruge den bærbare i skolen. Til gengæld er HP'en også noget tungere.
Pyha, det er godt nok meget svært og der mange ting man skal tage hensyn til. Men Maya, du har ihvertfald gjort mig meget klogere på, hvad jeg skal kigge efter når nu jeg skal på jagt efter en bærbar :-) endnu engang tusind tak
Avatar billede quinnie Novice
30. juli 2016 - 07:55 #12
Hej Kurt54

Tak for dit input.

Jeg er helt enig i, at skolen burde have vejledt os bedre om hvilen bærbar man anbefaler (styresystem, hardware ect.) men det eneste vi har fået af vide er, at børnene efter sommerferien skal medbringe en skolecomputer hvorpå der skal installeres Office 365. Men det kan godt være det er den online version vi skal bruge, jeg ved det ikke.
30. juli 2016 - 09:35 #13
#11
Jeg er nørd. Det kan der vist ikke være tvivl om :-)

Jeg er nok lidt farvet af at jeg storlegede med min computer da jeg var på hans alder, og det kan jeg da varmt anbefale at man gør evt. sammen med mor eller far. Det sætter gang i det kreative hjerneceller på kryds og tværs. Det kræver så en del mere end et SD kort. F.eks. kan jeg da nævne at min nevø lige har fået smag for at spille computer. Den anden dag havde han gamer-night med hans far og en kammerat. Den oplevelse er også god at få med. Super socialt. Men vi har alle vores vej i livet, og måske er det ikke noget for din søn eller måske er det. Personligt er det i hvert tilfælde noget jeg overleverer den dag jeg bliver mor. Udviklingen går dog rasende stærkt, så måske ejer jeg selv ikke en bærbar til den tid :-) men bruger "noget andet" :-)

Jeg har mødt forældre der er langt mere på bar bund når det her valg skal træffes, og det lyder til at du selv har lidt/meget at komme med, så jeg tvivler ikke på at du nu er klar til at træffe det rette valg. Du kender jo tilmed din søn bedst.

Mht. til harddiskpladsen, så vil jeg mene at HP'en også kan være en mulighed, hvis du kan få sælgeren til at forklare dig om det er muligt at sætte en større harddisk, hvis behovet senere skulle opstå. Så skal man jo ikke bekymre sig om det. Det eneste der måske kunne bekymre mig om HP'en er prisen. For mig er den for lav - eller også er det bare et supert godt tilbud. Modellen ser ud til at være fra sidste år, da den ikke er i HP's officielle sortiment. I stedet har de denne:
http://www8.hp.com/dk/da/products/laptops/product-detail.html?oid=12531186#!tab=specs
Dens specifikationer er MEGET lig med den HP du kigger på - men prisen er altså væsentligt højere. I det tilfælde er det vidst en god idé at røre lidt ved produktet og fornemme om det er noget som er tapet eller skruet sammen :-)

Go' jagt :-)

Maya
Avatar billede quinnie Novice
01. august 2016 - 21:12 #14
Hej Maya

Nu har jeg bestilt en HP Probook 430 G3 13,3 med i5, 8 gb. ram og 128 gb. SSD harddisk til ca. 4700 kr. Der er mulighed for at sætte større harddisk, såfremt 128'en bliver for lille. Sønnike ønskede en lille og let computer, da skoletasken i forvejen er meget tung. Nu håber jeg bare, at han bliver rigtig glad for den.

Endnu en gang tak hjælpen :-)
01. august 2016 - 23:39 #15
Smukt Bettina! Den kunne jeg også godt bruge. Krydser fingre for at din søn kommer til at holde af den. Mvh Maya
Avatar billede quinnie Novice
02. august 2016 - 08:04 #16
??
Avatar billede quinnie Novice
02. august 2016 - 08:06 #17
Hovsa, der skulle ikke have været 2 spørsmålstegn, men blot en tommel op :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester