Avatar billede Buggelsgaard Novice
05. marts 2016 - 15:10 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

HDD vs. SSD til Minecraft og ARK

Har kigget diverse tråde igennem vedr. HDD vs.SSD, men har ikke helt fundet svar.

Har ledt rundt og fundet denne pc, der skal bruges til skolearbejde, Minecraft og ARK. Kan den også klare lidt let krævende spil, så vil det da være et plus.
Jeg er ikke i tvivl om, at den nok skal klare behovet, men...

MEN den har kun HDD og er i tvivl, om der er ting, som han vil blive meget træt af, (ud over langsommere opstart og måske risiko for at den går i stykker) når der ikke er SSD i.
Og betyder SSD vs HDD noget mht performance for det den skal bruges til?

Kom gerne med de input i måtte have.

http://www.elgiganten.dk/search?SearchTerm=Acer+e5-574&search=&searchResultTab=
Avatar billede Slater Ekspert
05. marts 2016 - 15:22 #1
SSD vs HDD gør primært noget for loadtider. Spillene loader hurtigere, men når du først er i gang med dem, gør det ikke den store forskel. Ikke dermed sagt at det ingen forskel gør, for der streames textures og lyd fra disken under spillet - men de fleste spil kan gøre det i baggrunden, sådan at hvis en texture ikke når at blive hentet færdig inden den skal vises, bliver der bare vist en dårligere version af den indtil resten er hentet. Så det er mere bekvemmelighed end nødvendighed.

Jeg ville være mere bekymret for det grafikkort. Geforce 920M er meget, meget dårligt. Minecraft kan køre på næsten alt, så længe der ikke er mods på, men ARK og andre nyere spil vil have store problemer der.
Avatar billede Buggelsgaard Novice
05. marts 2016 - 15:37 #2
Mange tak for svar. Hvad fa'en skal man så gå efter af grafikkort? Er 2 GB ikke nok eller er det bare modellen der er forkert?
Og kan man overhovedet få en maskine til 4000,- det kan klare dette?
Avatar billede Slater Ekspert
05. marts 2016 - 16:15 #3
Ja, det er mere modellen. VRAM fortæller kun en lille del af historien om, hvad kortet kan. Mht. Geforce-kort, så betyder det første tal hvilken generation kortet er fra, sådan at 9xx kort er fra den nyeste generation, hvilket er fint, men ellers ikke siger noget. De to næste tal fortæller hvor godt kortet er, hvor 80 er det bedste ind til der kommer et 90.
Det laveste er 910, så 920 er altså det næstsvageste kort i denne generation, og mest beregnet til kontormaskiner og andet, der ikke har brug for nogen renderingskraft.

Det betyder også at f.eks. et 780 er et langt stærkere kort end 920, selvom det kan virke uintuitivt.

Dertil kommer M'et til sidst, som betyder at det er et mobilt kort til bærbare, og dermed langt svagere end tilsvarende kort til stationære computere.

Så jo, det kan nok godt blive svært at finde en god laptop til de penge, der kan køre nye spil.

Forresten, her er en video af en der spiller ARK på et 820M, som altså er næsten lige så stærkt som 920M. https://www.youtube.com/watch?v=7lniRFVmFLk
- På allerlaveste indstillinger i spillet får han ca. 20 fps. Det er helt uspilleligt.
Avatar billede Buggelsgaard Novice
05. marts 2016 - 17:00 #4
Tusind tak for svar. Meget brugbart. Hvordan giver jeg point?
Og hvis nu jeg finder en maskine med nvidia kort i, hvordan ser man så forskellen i nummereringen?
Avatar billede Slater Ekspert
05. marts 2016 - 17:15 #5
Jeg skal lægge et svar sådan her.

Og det står næsten altid i specifikationerne hvilken model det er. De få gange der ikke står noget, er det som regel et tegn på, at der er noget møg i.
Avatar billede Buggelsgaard Novice
05. marts 2016 - 17:18 #6
Jep, det er jeg med på, men ligesom modelforklaringen med geforce om model, version og mobil/stationær version 😊
Avatar billede Slater Ekspert
05. marts 2016 - 17:28 #7
Ah. Det ved jeg faktisk ikke om står noget sted. I mit tilfælde er det lært af at følge med i udviklingen af kortene.
AMD's kort er desværre, så vidt jeg kan se, et mere kaotisk system, som man ikke altid kan udlede ret meget af.

Men hvis du vil have et overblik over kortenes ydelse, så er http://videocardbenchmark.net/high_end_gpus.html en rigtig god ressource. Det er en liste over de fleste grafikkort der findes i dag, og den farvede bar og tallet ved siden af repræsenterer deres Passmark score, hvor Passmark er en test af deres styrke i rigtige spil og andre opgaver, og altså en rigtig god indikator af relativ ydelse. Jo højere tal, jo bedre.
Avatar billede Buggelsgaard Novice
05. marts 2016 - 18:09 #8
Hold da op, der ligger det vildt langt nede. Næsten ingen power. Tak for hjælpen.
Avatar billede Wally73 Mester
06. marts 2016 - 00:15 #9
En U-serie processor er ikke specielt kraftig.
Den er lavet til at kunne yde moderat og så ellers spare strøm.
Det kan mærkes når der spilles, også selv mindre krævende spil.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester