Avatar billede PureStyle Praktikant
01. november 2015 - 13:38 Der er 2 kommentarer og
2 løsninger

Feedback til website

Jeg har i en sen alder valgt at starte en webshop. Jeg har selv fundet leverandører, taget produktbilleder og bygget et lager op i carporten ;-)
Jeg har aldrig rigtig har arbejdet med online markedsføring, webshops osv., men bare kastet mig ud i projektet.

Men hvad synes i om siden? Se her: http://purestyle.dk/

Giv gerne jeres inputs til menu-struktur, produkter, tekster, overblik, brugervenlighed og selvfølgelig checkout.

På forhånd tak!
Birgitte
Avatar billede Slater Ekspert
01. november 2015 - 14:02 #1
Lad være med at eksperimentere med fonte og farver. Der er ikke noget der skriger amatør mere end sådan noget grønt og lyserødt tekst i forskellige farver og noget af det kursivt. Hold dig til de klasser og styles der garanteret er i dit valgte Wordpress tema.

Og hvorfor er det første på siden, og det der trækker al opmærksomhed, et billede af en bro? Det har intet som helst med badeværelser og tekstiler at gøre, og forvirrer bare brugeren.

Jeg går ud fra, du har syntes det var for kedeligt at se på uden, men kedeligt er bedre end misvisende og forvirrende. Måden at peppe det op bør ikke være at fjerne brugeren fra det relevante indhold.

Jeg kan godt lide dit logo, men det er en rigtig dårlig idé at gemme billedet større end det skal bruges og lade browseren resize det, når der er tekst i. Det kommer til at fremstå uskarpt.

Ellers småting:

- Dine menulinks har meget lille tekst og lav kontrast. Det er skidt for folk med mindre end perfekt syn og unødvendigt.

- Menuknapperne i den vandrette menu trænger til en eller anden effekt når man holder musen over på pc.

- Det giver ikke mening at søgefunktionen popper ud, når der er masser af plads til bare at have tekstfeltet i menuen. Det er bare et ekstra, unødvendigt klik. Men det er sikkert en del af temaet.

- Ikonet for indkøbskurv oppe til højre er *meget* diskret og ligner ikke en indkøbskurv. Jeg lagde kun selv mærke til det ved et tilfælde. Hvis jeg ledte efter det, er jeg ikke sikker på jeg ville have fundet det. Til gengæld har du et link til det, der er tydeligere.
Avatar billede Slettet bruger
03. november 2015 - 14:14 #2
Hej Pure Style

For et første forsøg hvor du selv har stået for det og sat det op, må jeg sige du har gjort det godt, selvom designet er simpelt, så er det meget harmonisk og lækkert at se på og overskueligt.
Det er responsivt som også er rigtig fint, der er dog et par småting hist og her i de forskellige størrelser men kunne forbedre, men det er jo noget man kan tage henad vejen.

Kommentarer nu hvor du efterspurgte dem:

Toppen fylder for meget efter min mening, logoet tager meget plads og er rimelig tom i højre side ellers, det er som om der mangler noget. Specielt når man kommer ned på mobil skærm så kan man ikke rigtig se noget indhold overhoved, men kun "kedelig" info som ikke er det mest relevante efter min mening.

Indkøbskurven er helt væk også når man har lagt noget i den er den meget anonym, men det er en fin enkel måde at ligge noget i kurven på. Jeg tror dog at det ville gavne at gøre den mere synlig, måske ligge den i højre side af toppen istedet for det der fragtfri levering som igen er unødvendig og kedelig info.

Produkterne er fint sat op og gode billeder, det er dog ikke alle med godt lys, skygger osv. det kunne godt være man her skulle (når du nu selv tager billederne) få dem ensartet helt hvis det er muligt.
Det ville ihvertfald være mere harmonisk at se på.
Den store visning af produkterne er fin, dog kan teksterne/beskrivelserne blive lidt lange i linierne, men det er fint med mulighed for forstørrelse af billederne, samt relaterede produkter osv.

Nu er det en wordpress løsning, jeg ville se om du kunne slå nogen ting fra, for der loades utroligt mange scripts og css osv. måske noget du bruger alt sammen, men hvis der er plugins du ikke benytter så husk at slå dem fra og ryd op, så der kun loades det du skal bruge.

Ellers er siden som sagt pæn og overskuelig, enkel og fin og fungerer som den skal.
Avatar billede PureStyle Praktikant
07. november 2015 - 17:20 #3
Mange tak for tilbagemeldinger til jer begge.
Jeg sætter stor pris på at modtage jeres kommentarer. Der er helt sikkert en del at arbejde videre med. Mange af jeres kritikpunkter er jeg helt enig i, og det skal laves om/rettes. Og der er selvfølgelig også punkter, jeg ikke er enig i, og helt bevist ikke ønsker at lave om.
Tak for ros til spacemaninc, altid dejligt med ros !!!


Mere feedback og forbedringsforslag fra andre modtages med kyshånd.

Birgitte
Avatar billede svendfotograf Nybegynder
07. november 2015 - 18:43 #4
Synes den ser fin ud, men hold den simpel og enkel
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester