I mit fritidshus, hvor jeg er et par måneder hvert år, påtænker jeg at udskifte det gamle SABA TV fra 1985 med en fladskærm. Det gamle TV kører godt nok og især højttalerne er gode, men det fylder frygtelig meget, og med Boxer-box, DVD- og VHS-afspiller, er der efterhånden et virvar af kabler og 4 forskellige fjernbetjeninger. Jeg overvejer så hos Expert at købe enten et Sony, Toshiba, LG eller Grundig 40" til ophængning på væg. Det skal siges, at hos os ser vi kun gratiskanaler + TV2 og vil helst have et TV, hvor der kan isættes et Boxer-modul-kort, som vi kan transportere med os. Altså ikke ekstern box. Lyden skal være god, da vi er vant til SABA- højttalere. Smrt TV- kommer vi næppe til at bruge, men der skal være scart-stik el. tilsvarende, så vi kan se vores samling af klassiske VHS-film, som ikke findes på DVD. Men jeg har heller ikke forstand på billedforbedringsværdier, så jeg håber, at nogen vil hjælpe med at fortælle, hvad jeg skal spørge efter hos Expert. Bare nogle generelle gode råd.
Jeg tror, at dit spørgsmål egner sig bedre på flatpanels.dk hvor interessen er tv, hifi, hjemmebiograf m.v., men der kan selvfølgelig også være nogle her på siden der kan give deres besyv med på vejen.
Hvis der ligger mange ting på VHS-båndene, som ikke kan skaffes digitalt, var det måske værd at digitalisere noget af indholdet, så man ikke fremadrettet er afhængig af en VHS-båndafspiller? Dels bliver båndene slidt, og det giver jo også noget bedre navigationsmuligheder end VHS-maskinens spolefunktion.
Jeg har egentlig været godt tilfreds med de to Philips fladskærms-TV'er, som min bror og jeg hver især har købt inden for de seneste to år. Højttalerne er dog ikke noget særligt.
Det er generelt svært at sammenligne billedkvalitet (Hz), fordi producenterne har hver deres metode at opgøre det på.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.