Mangfoldige tilslutningsmuligheder

Hyundai ImageQuest Q320 byder på så mange tilslutningsmuligheder, at man kan blive helt overvældet.

Mangfoldige tilslutningsmuligheder

Med sin sorte farve følger Hyundai ImageQuest Q320 trenden indenfor forbrugerelektronik, der over årene har betydet et skift fra beige til grå og fra grå til sort.

Om man er til sort eller grå er jo en smagssag, men Q320 er et ganske flot sort HD-ready (720p/1080i) fjernsyn.

Fronten af Q320 er helt simpel, og man skal op på toppen af fjernsynet for at finde de ganske få betjeningsknapper. Bevæger man sig til gengæld om bag fjernsynet, overvældes man næsten af de mangfoldige tilslutningsmuligheder.

På indgangssiden er der således antenne-indgang til både analogt og digitalt signal, DVI-port med HDCP, VGA-indgang, composite, s-video, to component-indgange samt indgange til lyd fra pc'en samt selvfølgelig to scart-indgange.

På udgangssiden kan Q320 levere udgang til en subwoofer, til høretelefoner, stereo audio ud, composite udgang, SPDIF- og optisk SPDIF-udgang samt muligheden for at slutte andre højttalere direkte til fjernsynet.

DivX direkte i fjernsynet

De mange tilslutningsmuligheder er med til at skabe et godt indtryk, men mange brugere vil også være begejstrede for den indbyggede kortlæser og USB-stikket.

Med de to funktioner er det muligt at afspille f.eks. DivX eller MP3 direkte fra en ekstern harddisk eller et hukommelseskort.

Vores test-harddisk ville ikke rigtigt lege med, men det kan skyldes, at det var en 2,5" disk, der kræver strøm fra USB-porten.

Under alle omstændigheder var vi i stand til at se et videoklip i DivX direkte fra vores CompactFlash-hukommelseskort, samt selvfølgelig et udvalg af billeder fra familiens digitale fotoalbum.

God funktion som ikke gør en tilslutte pc til overflødig, men som kan gøre det lettere at få afspillet billeder og videoer fra besøgende gæster.

Fin kvalitet

Billedmæssigt var Hyundai Q320 ikke helt så skarpt som for eksempel ViewSonic N3260W, og havde også en tendens til at være mørkere i farven. Ikke fordi Q320 på nogen måde er uskarpt, men forskellen var der dog.

En anden svaghed hos Q320 er på zoom-funktionerne. Disse bruges, når det modtagne signal ikke er i 16:9-formatet, men kravler sammen inde på midten af skærmen. Her lod Q320's zoom-funktioner noget tilbage at ønske.

Stærk lydside

Højttalerne, der er beregnet til montering under skærmen, kan nemt afmonteres og enten placeres et andet sted eller helt droppes til fordel for et eksternt anlæg.

Det er især på lydsiden, at Q320's mange funktioner kommer frem, for her er der både mulighed for tilslutning af en subwoofer direkte til tv’et samt mulighed for at hente lyden ud via en SPDIF- eller en optisk SPDIF-udgang.

Smart, for det giver entusiasten bedre muligheder for at passe Q320 ind i den skræddersyede hjemmebiograf.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere