Det fortjener dit flade fjernsyn

Selv om du har lagt 10, 20 eller 30.000 kroner på disken for et nyt fladskærms-tv, kan du stadig forbedre oplevelser foran skærmen med yderligere investeringer.

Det fortjener dit flade fjernsyn

Det gode ved forbrugerelektronik er, at der altid er noget mere at købe. Det kan være, at det ender med skilsmisse eller en tur i Ribers, men i det mindste kan du sandsynligvis forsøde opholdet i gældsfængslet med alle dine nyindkøbte elektroniske dimser.

Sådan forholder det sig også med et fladskærms-tv. For det er ikke slut, når du har lagt de 10, 20 eller 30.000 kroner på disken. Tværtimod er det lige begyndt, for dit lækre nye tv fortjener noget udstyr, der passer til det.

Vi har taget pulsen på tilbehøret til dit flade fjernsyn og præsenterer her oversigten over alt det, du ikke vidste, at du bare måtte eje.

Harddisk-optager

En ting er at have et godt fjernsyn, men optagelserne skal også matche. Alt for mange mennesker henslæber deres lørdag aften med at se dødssyge folkekomedier.

Med en harddisk-optager eller et Microsoft-baseret mediecenter kan du nyde de perler, som DR2 eller andre kvalitetskanaler sender klokken 03.30 om natten. Så slut med at tilbringe lørdag aften sammen med Dirch Passer og goddag til dokumentaren om en ung bulgarsk skotøjsarbejders kamp for at finde et ståsted i tilværelsen.

Alt sammen helt uden at jonglere med VHS-bånd. Skal det være endnu smartere, kan et Microsoft Mediecenter eller en KISS harddiskoptager hente programoversigten direkte fra internettet, så du slipper for at have en programguide ved hånden. Desværre er det svært at finde harddiskoptagere med DVB-T tuner, men Philips forventes klar med sin DVDR9000H i juli, og til Microsoft Mediacenter-løsninger er mulighederne store med produkter fra blandt andet MSI, Pinnacle og Hauppauge.

Pris: Fra 2.000 kroner.

God betjening

Danske B&O gennemskuede allerede for mange år siden, at et tv i høj grad præsenterer sig gennem fjernbetjeningen.

Er den let og plastikagtig, kan tv’et byde på nok så mange tommer eller imponerende specifikationer, uden at det gør større indtryk. Heldigvis kan der rådes bod på det problem, for plastik-fjernbetjeningen kan skiftes ud.

Ud over at gør et mere gedigent indtryk, kan en ny avanceret fjernbetjening ofte bruges til samtlige andre apparater i huset. I den helt avancerede ende finder vi både Logitechs Harmony-serie, der kan opdateres via nettet, og Philips' imponerende RC9800i, der både tilbyder WiFi og touchscreen.

Pris fra: 1300 kroner.

På væg eller fod?

Fladskærmen i din stue eller i dit soveværelse er meget mere end blot et tv. Det er et møbel, og det skal placeres rigtigt. Langt de fleste fladskærms-tv understøtter VESA-standarden inden for beslag, og det gør det til en let sag at finde et passende beslag, hvis tv-producentens eget er for dyrt eller blot ikke findes.

Kvalitetsbeslag kommer blandt andet fra Vogel’s og findes i alle tænkelige udformninger, så du altid har den bedst mulige betragtningsvinkel når landskampen fløjtes i gang.

Vil du ikke hænge dit tv op, findes der også en række forskellige fødder, afhængigt af dit tv’s vægt.

Pris: Vægbeslag fra 400 kroner, fødder fra 1.500 kroner

Lydsiden skal dækkes

Mange flade tv er udstyret med en eller anden form for simuleret surround, for eksempel SRS WOW eller lignende teknologier. Effekten af disse teknologier er oftest mere end begrænset, og skal hjemmebiografens lyd matche billedsiden, kræver det yderligere investeringer.

Et ordinært surround-anlæg er selvfølgelig en mulighed, men vil konen ikke give dig lov til at plastre stuen til med højttalere og ledninger, findes der flere alternativer.

Et af dem er Yamahas YSP-800, der placeres under tv'et og herfra udsender 5.1 surround-lyd. Er du imidlertid på udkig efter noget mere unikt, har Sony netop lanceret sit RM-TG1000S, der bedst kan beskrives som et 5.1 surround tv-bord med indbygget radio.

Designet er unikt, og prisen er da også 15.000 kroner for tv-bordet, der også kan forsyne dig med FM-radio.

Pris: Vægbeslag fra 400 kroner, fødder fra 1.500 kroner.

Spillemaskinen

Står den på afslapning, kan et spil være løsningen. Aktuelt er det kun Microsofts Xbox 360, der tilbyder spiloplevelser i 720p-formatet, og forskellen fra tidligere generationer kan tydeligt ses.

Samtidig kan Xbox 360 bruges til at styre dit Microsoft Mediacenter over netværket. Det giver muligheden for at placere mediecenteret i et andet rum og lade Xbox'en styre adgangen til musik, film og optaget tv.

Pris: 3.200 kroner.

Ordentlige kabler

Er din DVD-afspiller af rimelig kvalitet, så fortjener dit tv noget bedre end et scartkabel lavet af gamle tyske øldåser. Det samme gør sig gældende med antennekabler, DVI, VGA, component-kabler og lignende.

Sørg for at kablerne er ordentligt afskærmede, at samlekvaliteten er god, og gerne at stikkene er guldbelagte eller i tilsvarende kvalitet. Understøtter din dvd eller din harddisk-optager HDMI eller DVI, så er det den mest optimale løsning for at undgå kvalitetstab undervejs i kablerne.

Ikke alle synes, at det er oplagt at bruge 2.000 kroner på kabler, men så er der heldigvis mange produkter midt mellem discount- og entusiastmodellerne.

Pris: Fra 300 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.