Intro
Alt skal være digitalt, og det gælder selvfølgelig også tv. Her er Danmark ikke just i front, men lidt sker der dog.
I løbet af 2005 begynder DR og TV2 at sende digitalt fjernsyn fra jordbaserede antenner. Om nogle år bliver der slukket for det analoge sendenet, og så er det slut med at modtage tv med en almindelig antenne på taget, med mindre man har investeret i en såkaldt settop boks eller i et nyt fjernsynsapparat med indbygget digital tuner.
Digitalt fjernsyn betyder mulighed for flere luftbårne tv kanaler, bedre billedkvalitet uden sne på skærmen, forbedret lydkvalitet og bedre indendørs dækning, så en stueantenne er tilstrækkeligt til at modtage de danske kanaler i god kvalitet. Dertil kommer en slags udvidet tekst tv, der blandt andet byder på en elektronisk programguide.
Det er imidlertid ikke digitalt fjernsyn i sig selv, der skal revolutionere tv kigningen i de danske hjem. Der skal noget mere til, nemlig HDTV – high definition television.
HDTV er fjernsyn i en opløsning, der er cirka fem gange større end den, man kender fra det gode, gamle PAL system, og så får man surroundsound med oven i købet
HDTV rykker grænserne
Har man først set en tv udsendelse i HDTV format på en stor fladskærm, er man ikke i tvivl om, at HDTV vil give helt nye oplevelser foran dummekassen.
Det ser helt fantastisk ud. Detaljerigdommen er så stor, at det nærmest er som at være der selv, og surroundsound kan medvirke til at forstærke denne illusion. Man kan ikke undgå at blive imponeret.
Desværre har æterbåret fjernsyn i HDTV format lange udsigter i Danmark. I første omgang handler det blot om at få gjort det jordbaserede sendenet digitalt, og selv her bliver der ikke slået ud med armene.
Til at begynde med er det nemlig kun DR og TV2, der skal levere de digitale tv udsendelser, og der bliver kun tale om kanalerne DR1, DR2 og TV2 i stort set samme kvalitet, som vi har i dag.
Man kan sagtens forestille sig, at folk vil have svært ved at se ideen i at investere i en settop boks til omkring 700 kroner, før de bliver tvunget til det. Det bliver de, når der lukkes ned for det analoge sendenet.
Sluk for det analoge net
Tidspunktet for nedlukningen af det analoge net er en politisk beslutning, og politikerne har endnu ikke meldt klart ud.
I november 2004 blev der afholdt en konference om digitalt tv, og her blev årstallet 2009 nævnt flere gange, når snakken gik på nedlukningen af det analoge net, men der er altså ikke truffet en beslutning endnu.
Det er ellers ved at være på høje tid med en afklaring, for på europæisk plan er kampen om frekvenserne så småt gået i gang.
Ved en konference i maj 2006 skal frekvenserne for digitalt fjernsyn fordeles blandt de europæiske lande, og allerede i februar i år starter forhandlingerne i forbindelse med denne konference.
Problemet er, at sendefrekvenser er en begrænset ressource, og nedlukning af det analoge net betyder, at der er bedre plads til digitale kanaler.
Hvis de danske politikere ikke tager en beslutning om en dato for den endelige overgang til digital teknologi, vil Danmark have dårlige kort på hånden, når frekvenserne skal fordeles. Det kan betyde, at vi må nøjes med seks digitale net i stedet for de otte, som der realistisk set er mulighed for at forhandle sig frem til.
30 kanaler
Hvert af de digitale sendenet, også kaldet multipleks, har en kapacitet på cirka 20 megabit i sekundet, og det er nok til fire fem tv kanaler i den velkendte PAL opløsning.
Med otte multiplekser er der således plads til omkring 30 luftbårne tv kanaler. Den ene multipleks skal dog sandsynligvis reserveres til udsendelse af tv til mobile enheder med små skærme.
Det store spørgsmål er, hvor længe man vil være tilfreds med den begrænsede billedkvalitet, som PAL systemet byder på.
Når man går over til HDTV, er der kun plads til en enkelt eller to tv kanaler på hver multipleks, og så er udbuddet af luftbårne tv kanaler pludselig ikke særlig højt.
Den begrænsede kapacitet i det jordbaserede digitale sendenet gør det så at sige forældet fra starten.
Det hører med til historien, at kun 18 procent af de danske husstande modtager tv via en antenne på taget, mens 62 procent har kabel tv og 17 procent modtager tv fra satellit.
Resten har ikke noget fjernsyn. Det forventes, at andelen af seere, der modtager signalerne gennem luften, falder til otte procent i 2010, hvilket svarer til 200.000 husstande. Det er folk fra disse husstande, der bliver tvunget over på det digitale net, hvis de fortsat vil se fjernsyn.
Internet tv
Mange af dem, der modtager tv fra satellit eller via kabel, har været i stand til at modtage digitalt fjernsyn i årevis.
Kunder hos Viasat eller Canal Digital såvel som kabel tv kunder hos Telia Stofa eller TDC Kabel TV kan allerede se digitalt tv. For eksempel giver TDC’s Selector boks adgang til flere end 100 tv og radiokanaler i digital form, men interessen for de digitale kanaler har ikke været voldsom.
Kun fem procent af kunderne hos TDC Kabel TV vil betale ekstra for de digitale muligheder, som en Selector boks giver.
En fjerde distributionsform, der skal supplere satellit, kabel og jordbaseret digitalt tv, er for øvrigt dukket op.
Kunder hos de bredbåndsselskaber, der lægger lyslederkabler ud til hjemmene, kan se fjernsyn over internettet (IPTV eller TVoIP). Denne form for tv distribution vil blive mere udbredt i takt med, at folk får bredbånd, og faktisk er en hurtig ADSL linie nok til at modtage digitalt fjernsyn.
Allerede nu kan man forsøge sig med at modtage tv over internettet på www.streamtv.dk, og i løbet af året vil TDC også lancere tv over ADSL. Andre følger utvivlsomt efter.
Den digitale teknologi tillader også video on demand eller tidsforskudt fjernsyn via en bredbåndsforbindelse, men stadigvæk vil det sandsynligvis være adgangen til HDTV, der for alvor vil gøre den digitale distribution interessant.
HDTV i dag
Det er ikke digitalt fjernsyn i sig selv, der ændrer dagligdagen for danskerne, men HDTV vil til gengæld gøre en forskel. DR’s nye tv by i Ørestaden, som DR flytter ind i til næste forår, bliver fuldt digitaliseret og forberedt på udsendelser i HDTV format, men det er endnu ikke afklaret, hvornår teknologien tages i brug af de danske stationer.
Blandt andet i USA, Japan og Australien er HDTV allerede udbredt, og det er faktisk også muligt for danskere at modtage digitalt fjernsyn i superhøj opløsning.
Det belgiske firma Alfacam har oprettet tv stationen Euro1080, der sender HDTV kanalen HD1 over satellit og kabel, og i Danmark kan HD1 modtages via satellitten Astra 1H, som man finder på positionen 19,2 grader øst.
Man skal bruge en særlig HDTV satellitmodtager med et HD1 dekoderkort for at forvandle signalet til noget, der kan bruges af det HDTV kompatible fjernsyn. En sådan satellitmodtager sælges for 6.500 kroner med dekoderkort og moms. Det er også muligt at se kanalen på computerskærmen, hvis man udstyrer pc’en med et særligt indstikskort, som tilsluttes parabolen, og HDTV kanalen er sandsynligvis også på vej til kabel.
HD1 sender programmerne i 1080i opløsning med 1.080 linier, hvilket skal sammenlignes med PAL systemets 575 synlige linier. Fjernsyn i PAL format består af godt 400.000 pixels, og det er jo ikke meget i forhold til de mere end to millioner pixels, som den bedste HDTV kvalitet byder på – og så får man mulighed for surroundsound oveni.
Man kan få mere at vide mere om HD1 på webadressen www.hd 1.tv
Nyt udstyr
HDTV kræver et fjernsyn, der kan klare den høje opløsning, og her er et stort fladskærms tv helt oplagt. Før eller senere bliver HDTV udbredt, og på et tidspunkt vil den nye tv standard helt afløse den gamle PAL standard, som vi har levet med i Danmark siden 1952. Godt nok fik vi farver på skærmen i 1967, men siden er der ikke sket det helt store.
Hvis man er på udkig efter et stort, fladt fjernsyn, gælder det om at sikre sig, at det er forberedt på HDTV.
For at kalde sig HDTV klar skal et fjernsyn kunne fremvise mindst 720 vandrette linjer. Så kan det nemlig klare HDTV standarden 720p, hvor billedet vises med en opløsning på 1280x720 pixels med 50 billeder i sekundet.
Hvis man vil se HD1 eller andre kanaler, der følger HDTV standarden 1080i, hvor billedet har 1.920x1.080 pixels med 50 halvbilleder i sekundet, skal opløsningen af tv billedet være endnu større, i hvert fald hvis man vil have det fulde udbytte af den høje billedkvalitet.
I de kommende år vil der stille og roligt dukke flere HDTV kanaler op i Europa, og så vil man endelig få en reel undskyldning for at smutte ned til tv forhandleren og købe et fladt fjernsyn i voksenstørrelse.
Hvis man har adskillige hundrede tusinde kroner til overs, kan det for eksempel være den nye 102 tommer plasmaskærm fra Samsung. Så er man ganske godt kørende.
En ny slags tekst tv
Digitalt fjernsyn giver mulighed for en slags udvidet tekst tv, idet der kan udsendes et datasignal samtidig med selve tv billedet. Den 13. december startede DR med at udsende disse signaler under navnet DR Extra.
Til at starte med kan systemet benyttes af seere, der modtager DR1 og DR2 som digitalt tv via parabol fra Viasat eller Canal Digital, hvis man da har en satellitmodtager, der understøtter teknologien. Når det jordbaserede digitale sendenet er på plads, får man også de nye muligheder herigennem.
Med DR Extra skal man ikke indtaste sidenumre, som man kender det fra traditionelt tekst tv, men i stedet navigere rundt i menuer ved hjælp af fjernbetjeningen til satellitmodtageren eller settop boksen. Teksten fylder kun en del af tv billedet, så man kan stadig følge med i udsendelsen.
Med DR Extra kan man få detaljerede informationer om tv programmerne, så man for eksempel kan se, hvornår de forskellige indslag dukker op i TV Avisen. Man kan læse nyheder, sportsresultater og vejrudsigten, og man kan blive gjort opmærksom på, når der er aktuelle nyheder at læse.
Læs mere om DR Extra på webadressen www.dr.dk/drextra.
PC World mener:
Visionsløs medie politik
De danske politikere har udvist en usædvanlig mangel på ambitioner for udrulningen af det digitale, jordbaserede sendenet. I de næste par år vil kun ganske få tv kanaler, nemlig DR1, DR2 og TV2, blive udsendt digitalt gennem luften.
To af disse kanaler kan i forvejen modtages i en ganske glimrende analog kvalitet af langt størstedelen af Danmarks seere. Man forsøger altså at sælge et produkt, som folk har i forvejen.
Man skal være mere end almindeligt optimistisk for at tro, at man kan få danske forbrugere til at købe et settop boks for at se kanaler, som de allerede kan modtage med det eksisterende udstyr og en smule bedre signal samt en slags udvidet tekst tv er ikke nok til at sælge det digitale fjernsyns koncept.
Hvis politikerne for alvor vil indføre digital teknologi på tv området, skal der fyres op for en pæn flok kanaler, hvoraf en stor del skal være gratis at modtage (free to air). Et par håndfulde kan være kodede, så kommercielle kanaler får lov til at bære en del af de udgifter, der er forbundet med overgangen til det digitale sendenet.
Med masser af luftbårne digitale kanaler vil seerne kunne se ideen med digitalt fjernsyn, og man kan hurtigt lukke ned for det analoge net.
Vi savner også højere ambitioner for HDTV. Danmark er et af de lande, hvor vi som forbrugere tager kærligst imod ny teknologi, og mange danskere har allerede investeret i HDTV parate fladskærme. Public service kanalerne skal være i front på området, og forsøg med udsendelser i HDTV format skal i gang hurtigst muligt.
Der skal nye boller på suppen, hvis Danmark skal være den teknologiske højdespringer, som regeringen snakker så meget om.
Nabolandene er godt i gang
Mens vi nøler lidt i Danmark, er mange af landene omkring os i fuld gang med at sende digitalt tv og lukke ned for det analoge net. I otte af de 25 EU lande sendes der digitalt tv, blandt andet i Sverige og Tyskland.
I Storbritannien ser 15 procent af alle husstande allerede digitalt tv, og i Sverige drejer det sig om otte procent, oplyser Center for Tele Information. Faktisk kan 70 procent af færingerne også modtage digitalt fjernsyn via en almindelig UHF antenne, og 4.000 husstande abonnerer på den kommercielle service.
Visse steder er der allerede lukket for analoge sendinger, for eksempel i Berlin, hvor det siden august sidste år ikke har været muligt at se fjernsyn med en almindelig antenne, med mindre man har investeret i en settop boks eller et tv apparat med digital tuner.
Her er der mere end 20 gratis kanaler at vælge imellem fra starten, så man må sige, at tyskerne har været noget mere ambitiøse end danskerne, når det gælder om at sparke gang i konverteringen til digitalt fjernsyn.
