Artikel top billede

Hosting-selskab barrikaderer sig bag telefonsvarer

I flere måneder har den været gruelig gal med servicen hos hostingselskabet Aspect Networks. Kunderne raser, men bliver konstant mødt med telefonsvarer og auto-mails.

Efter hostingselskabet Mondo gik konkurs sidste år og forinden solgte dele af sine hosting-aktiviteter til Aspect Networks, har Aspect-kunderne mildest talt oplevet flimmer på linjerne.

Aspect-kunder har således i flere perioder ikke haft adgang til deres mails, storage og hjemmesider, og nu svarer selskabet slet på henvendelser, men lader i stedet en telefonsvarer tage trykket fra vrede kunder uden adgang til deres hostede løsninger og data.

En af disse kunder er direktør Lasse Welle fra kranførerudlejer-virksomheden Scandinavian Operator Services, som står helt stille, fordi selskabets mailsystener er nede sammen med virksomhedens Sharepoint-løsning, der er hostet hos Aspect Networks.

"I over en uge har vi ikke kunnet sende eller modtage mails, men det er endu værre med Sharepoint-løsningen, fordi vi simpelthen har alle vores firma-informationer på den," siger Lasse Welle til Computerworld.

Lukket uden varsel

Han er rasende over, at Aspect Networks ikke gør sig den ulejlighed til at svare på de mange svigtede kunders henvendelser, men i stedet skriver lader telefonsvarer-stemmen og en lille tekst udgøre undskyldningen til kunderne.

"Vi har ikke engang fået en advarsel, inden hele systemet væltede klokken 12 sidste fredag. Siden har vi prøvet at kontakte dem uden held," forklarer Lasse Welle, som også i juledagene mellem den 22. og 27. december oplevede nedbrud hos Aspect Networks.

"December er vores travleste tid, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad nedbruddene har kostet for os og andre virksomheder, som må stå i samme situation," tordner Lasse Welle.

Fotografen knipset af nettet

Også fotograf Torben Klint har gentagende gange oplevet, at servicen hos Aspect Networks svigter.

I efteråret 2009 var hans mail i sort i en lille uges tid, og siden bragede hans hjemmesiden også ned.

"Folk forsøgte at kontakte mig, men det var lidt svært, fordi de ikke kunne se mit nummer på hjemmesiden. Jeg fik at vide, at problemet ville være løst inden for 24 timer, men der skete intet. Et par dage efter skiftede jeg så til en anden udbyder," forklarer Torben Klint om sine rædselsoplever med hostingselskabet.

"Det skal jo slet ikke tage flere dage at ordne en mailadresse eller en hjemmeside. Det virker umiddelbart som om, at Aspect slet ikke har ressourcer nok til at håndtere nedbrud og kundeproblemer," siger Torben Klint.

Telefonsvareren svarer

Som de fleste frustrerede kunder har oplevet, så er der lukket for telefonerne hos Aspect Networks.

Computerworld har derfor ikke kunnet få en kommentar fra Aspect Networks.

Selskabet spiser i stedet folk af med en telefonsvarer-besked, der blandt siger følgende:

"Du har ringet til Aspect Networks. I forbindelse med overtagelsen af en række hostingservices for en række andre virksomheder, herunder Mondo og DHT, er vi i gang med en større oprydning og migrering af domæne- samt mailservere.

Grundet Mondos konkurs har vi valgt at nedtage yderligere 1.600 domæner, som primært er tidligere DHT-kunder, som eller ville være blevet lukket. Dette ville have betydet, at mange ville være uden data eller hjælp. Det betyder også, at vi i øjeblikket kæmper for at komme i bund med support til de kunder, der har svært ved at få fat i mail og hjemmesider."

Telefonsvarer-stemmen opfordrer desuden kunderne til at tage kontakt via Aspects mailformular på selskabets hjemmeside.

Det har både direktør Lasse Welle og fotograf Torben Klint prøvet. Uden held.

"Man får jo bare et automatisk svar, men det løser jo ikke vores problemer," forklarer Lasse Welle.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis