Artikel top billede

Chokerende ringe samarbejde om it-sikkerhed

EU og NATO samarbejder slet ikke nok om at styrke forsvaret mod cyber-angreb, lyder konklusionen i en længere rapport om it-sikkerhed.

En ny rapport fra det britiske Overhus sætter store spørgsmålstegn ved it-sikkerhedsniveauet i EU.

I rapporten (PDF), der bærer titlen "Protecting Europe against large-scale cyber-attacks", kan man blandt andet læse, at den globale afhængighed af internettet betyder, at individuelle lande og grupper af lande kan blive hårdt ramt af eventuelle angreb.

"EU-medlemslandenes infrastrukturer er meget afhængige af hinanden, men der er stor forskel på sikkerhedsniveauerne i de forskellige medlemslande og endnu mere i forhold til deres forsvarsniveau. Udviklingen af forsvar mod cyber-angreb bør prioriteres alle medlems-lande," hedder det blandt andet i rapporten.

Med udgangspunkt i de angreb, som tidligere har været rettet mod Estland, undersøger den nedsatte komité i den 166 sider lange rapport det aktuelle trusselbillede - og forsvaret imod eventuelle angreb.

EU og NATO samarbejder ikke

Netop Estlands hovedstad, Talinn, bliver hjemsted for et nyt NATO-center, hvor forsvars-alliancen skal studere og udvikle forsvarsmekanismer til brug i cyber-krige.

Men selvom NATO-centeret altså er placeret inden for EU, er der ifølge rapporten stort set intet sikkerhedssamarbejde mellem de to organisationer.

"Komiteen var chokeret over det manglende samarbejde mellem EU og NATO og anbefaler, at de med det samme udvikler deres holdning til samarbejde. Præcis som med andre aspekter af civil beskyttelse, er der afgørende overlap mellem EU's og NATO's rolle i forhold til cyber-angreb, og samarbejde mellem dem bør i højere grad formaliseres," lyder en konklusion.

"EU og NATO har ens interesser i forsvaret mod cyber-angreb og arbejder på samme made, men alligevel er der stort set ingen kommunikation mellem dem. Der bør være samarbejde frem for dobbeltarbejde," udtaler formanden for den nedsatte komite i Overhuset, Lord Jopling.

Stadig for mange huller i forsvaret

Det fremhæves samtidig, at der også er brug for et tættere samarbejde med andre store, internationale spillere - eksempelvis USA, Rusland og Kina - hvis man skal kunne skabe et mere robust forsvar imod cyber-angreb.

Computerworld har tidligere talt med daværende forsvarsminister Søren Gade om cyberkrig-truslen her i Danmark.

Dengang ]udtalte han, at det blandt andet er NATO's, PET's og politiets opgave at sikre Danmark mod eventuelle angreb.

Sidste sommer var USA og Sydkorea under massive DDoS-angreb (distributed denial of service), hvilket i USA blandt andet resulterede i nedbrud hos det amerikanske finansministerium, Secret Service, Det Hvide Hus, forsvarsministeriet, New York Stock Exchange og Nasdaq.

I kølvandet på disse angreb konkluderede en amerikansk rapport, at selvom skaderne var begrænsede, så er det vigtigt, at blandt andre USA hurtigt får styrket sit it-sikkerheds-forsvar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.