Artikel top billede

Hvis denne mail dukker op i din postkasse, så slet den.

PBS bruges som fluepapir i dansk phishing-regn

Danmark er igen mål for en phishing-kampagne, der benytter PBS som fluepapir. Målet er at stjæle dine kortdata og tømme din konto.

En e-mail, der tilsyneladende kommer fra PBS, dumper i øjeblikket ind i masser af danske e-postkaser.

Afsenderadressen er dog forfalsket, og selvom teksten er skrevet på dansk, og indholdet lyder helt tilforladeligt, skal man være på vagt.

Det er nemlig en ny phishing-kampagne, der i øjeblikket regner ned over Danmark.

I følge sikkerhedsfirmaet CSIS, der har analyseret phishing-angrebet, er det den samme bande, der for godt et halvt år siden gennemførte identiske angreb med misbrug af PBS' og Danske Banks varemærker.

Modtager man mails fra Danske Bank, kan det således også være et led i det samme angreb.

Spær kortet straks

I den ondsindede mail er der vedhæftet et HTML-dokument, som læseren opfordres til at benytte i forbindelse med 'opdatering af kontooplysninger'.

Koden i HTML-dokumentet indeholder dog en funktion, der sender alle indtastede data tilbage til en server, der formentlig kontrolleres af de it-kriminelle.

Det er værd at bemærke, at ingen banker eller andre finansielle virksomheder anvender online verificeringsmetoder af konti.

Bliver man opfordret til at udfylde informationer om konti via nettet, skal der således altid ringe en alarmklokke.

Det er nemlig fup.

Da PBS sidste år blev ramt af en lignende phishing-bølge, var rådet:

"Man skal undlade at besvare mailen, og man skal ikke åbne dokumentet. Og hvis man har afgivet nogen form for oplysninger, skal man spærre sit kort hurtigst muligt," lød det dengang fra Chresten Heide-Anderson fra PBS.

PBS advarer også om den nye mail på firmaets webside.

Se indholdet af phishing-mailen

De uønskede e-mails ankommer med følgende indhold:

Fra: PBS Kortsystemer

Emnelinje: Meddelelse om begrænset kontoadgang (PBS Kortsystemer)

Indhold i mailen:

Som et led i vores sikkerhedsforanstaltninger gennemgår vi jævnligt aktivitet i PBS-systemet. Under en nylig gennemgang har vi opdaget et problem med din konto.

For at kunne imødekomme bestemmelserne i den finansielle servicebranche, har vi brug for flere oplysninger til at bekræfte din identitet.
Download og udfyld formularen.

Venlig hilsen

PBS Compliance-afdelingen

Copyright © 1999-2010 PBS. Alle rettigheder forbeholdes.

Vedhæftet: PBS Kortsystemer.htm

Har du modtaget denne mail, skal den slettes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.