Artikel top billede

Danske jobcentre kimet ned efter stort it-nedbrud

De arbejdsløses digitale jobcenter, Jobnet.dk, har været ramt af et it-nedbrud siden i går. Arbejdsmarkedsstyrelsen knokler på at få udbedret skaden.

Mens arbejdsløsheden er steget kraftigt i Danmark som en direkte konsekvens af den globale finanskrise, er de ledige og arbejdsgivernes digitale kontaktforum jobnet.dk i dag gået delvist i sort.

"Der er i øjeblikket tekniske fejl på Jobnet, som betyder, at du ikke kan melde dig ledig eller bekræfte aktiv jobsøgning. Hvis du skal melde dig ledig, skal du derfor møde i dit lokale jobcenter," lyder beskeden til de jobsøgende inde på jobnet.dk.

It-nedbruddet kan mærkes ude i de lokale jobcentre, hvor det københavnske call center til jobformidlingen i Skelbækgade har 129 personer hængende i telefonkøen.

"Vi har travlt," lyder det fra en jobcenter-medarbejder, der døg ikke ønsker at fortælle om nedbruddet, da hun finder ud af, at Computerworld har tekniske spørgsmål til it-skaden.

Oppe igen i dag

Men ansvarlig for Jobnet i Arbejdsmarkedsstyrelsen, chef-konsulent Bente Dalgaard, forklarer til Computerworld, at systemet har været nede siden i går og forventes at komme op og køre igen "i løbet af formiddagen."

Hun forklarer, at fejlen skyldes et certifikatsproblem mellem Jobnet og andre sagsbehandlingssystemer, som Jobnet er i kontakt med.

"Certifikatet har gjort det umuligt for brugerne at bekræfte sin jobsøgning og melde sig ledig," fortæller hun.

Ingen kommer i klemme

Jobnets support-afdeling har også kunnet mærke nedbruddet, fordi de arbejdsløse dels har ringet ind og meldt om problemerne, dels fået manuel hjælp til ledighedstilmeldingen via telefonen.

"Jeg vil gerne understrege, at ingen af de ledige vil komme i klemme eller mister en dag som følge af nedbruddet," siger Bente Dalgaard.

Det betyder, at nedbrudsdagen vil blive lagt til i den anden ende, hvis der skulle opstå problemer for de ledige.

Ingen arbejdsgivere har ifølge Bente Dalgaard været ramt af problemerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere