Artikel top billede

Google flytter Gmail til en sikker protokol efter angreb

Google flytter Gmail til en sikrere protokol efter kinesiske hackeres angreb på mail-tjenesten.

Computerworld News Service: Google flytter Gmail til en sikrere protokol.

Timingen bliver set som svar på kinesiske hackeres angreb på den web-baserede mail-tjeneste.

Google har tidligere tilbudt https-adgang til Gmail som en ekstra mulighed, men tirsdag fortalte virksomheden, at det nu vil blive default, og at ændringen over for brugerne vil ske i løbet af de næste par uger.

Https, som bruges til at kryptere net-trafik, er mere ressource-krævende og derfor dyrere at tilbyde for Google.

Ændringen blev annonceret på virksomhedens officielle blog, dog uden at nævne Googles disput med Kina over e-mail hacking-forsøg.

"Brugen af https hjælper med at beskytte data fra at blive opsnappet af tredjeparter - for eksempel på offentligt tilgængelige Wi-Fi-punkter," skriver Sam Schillace, der er 'Gmail engineering director'.

"Oprindeligt lod vi valget være op til brugeren, eftersom der også er en negativ side ved det: Https kan gøre din mail langsommere, fordi krypteret data ikke rejser så hurtigt over nettet som ikke-krypteret data. I løbet af de sidste måneder har vi undersøgt forholdet mellem latenstid og sikkerhed, og vi har nu besluttet, at HTTPS for alle er den rigtige løsning.

Https står for Hypertext Transport Protocol Secure.

Det er designet til at forhindre, at andre lytter med på linjen og til at hindre de såkaldte man-in-the-middle-angreb på informationer, der rejser over nettet.

Kan beskytte fortrolige data

Https som default på Gmail vil kunne beskytte fortrolige virksomhedsdata, hvilket http ikke kan klare.

Det vil være vigtigt for virksomhedsbrugerne, og i særlig grad de gmail-brugere, hvis organisationer kæmper for menneskerettigheder i Kina.

Https er den forbindelses-protokol, der allerede bliver brugt af finans-institutioner og andre organisationer, der kræver en sikker forbindelse til hjemmesider og applikationer. URL'en til disse forbindelser begynder med HTTPS://.

For de fleste brugere burde overgangen forekomme forholdsvis gnidningsløs og måske endda helt usynlig. Men brugere, der har sat gmail op til offline-brug, kan støde ind i problemer.

"Hvis man bruger offline-gmail via HTTP, så vil overgangen til HTTPS sandsynligvis komme til at volde problemer, advarer virksomheden. Den tilbyder et link til en hjemmeside, hvor man kan finde instruktioner i, hvordan man overkommer problemet.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere