Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck freelance)

Microsoft: IBM kan bare komme an med Symphony

IBM's satsning på kontorpakker får ikke Microsoft til at ryste i bukserne. Se her, hvordan Microsoft også fremover vil gøre Office-pakken til den bedste kontorpakke.

Microsofts Office-pakke kan inden for ganske kort tid få en alvorlig konkurrent fra IBM, der satser benhårdt på at udvikle og integrere selskabets kontorpakke i Symphony i Lotus Notes-klienten.

Hos Microsoft Danmark bliver IBM's varsling om en styrket konkurrence på kontorpakker modtaget med sindsro.

"Vi hilser naturligvis altid konkurrence velkommen. Jeg ser dog ikke noget nyt i IBM's planer med Lotus Symphony, og den øgede integration med Lotus Notes er heller ikke overraskende," fortæller Microsoft Danmarks teknologichef Jasper Hedegaard Bojsen til Computerworld.

IBM og Google bliver taget alvorligt

At det lige netop er IBM, der byder Microsoft Office op til dans, afføder dog en vis respekt hos Jasper Hedegaard Bojsen.

"Der har aldrig været så mange forskellige kontorpakker og forretningsmodeller som lige nu, og jeg vil aldrig bruge betegnelsen, at vi ryster i bukserne over IBM's kontorpakke-satsning, men hos Microsoft tager vi Symphony-initiativet, og konkurrencen generelt, meget alvorligt," forklarer Jasper Hedegaard Bojsen.

"IBM er en stærk spiller, men hvis man vil være i dette game, er man nødt til at tage alle konkurrenter alvorligt og ikke mindst være innovativ, fortsætter han og understreger, at Microsoft vil gøre alt, hvad der er i selskabets magt for at konkurrere på innovation og kvalitet i produkterne i forhold til IBM, Google og alle andre udfordrere.

"Google er ekstremt stærk på online-søgninger, og IBM er meget stærk på backend, mainframe- og serviceydelser, og derfor kan vi på ingen måde læne os tilbage og hvile på laurbærrene med Office-succesen, fordi der hurtigt kan komme et nyt og smartere produkt på banen," siger Jasper Hedegaard Bojsen.

Sin egen hårde konkurrent

For at beholde førertrøjen på desktop-software som styresystemer, kontorpakker og webbrowsere fortæller Jasper Hedegaard Bojsen, at Microsoft årligt spenderer et stadigt stigende beløb mellem ni og 10 milliarder dollar på produktudvikling.

I den sammenhæng ser han også tidligere versioner af Microsoft Office som en af de værste konkurrenter for de fremtidige versioner.

"Når man én gang har købt eksempelvis Office 2007, så har man jo kontorpakken til evigt eje. Den bliver jo ikke slidt op som en cykel eller en bil, og hvis vores næste Office-version ikke er attraktiv nok, så mister vi en kunde på grund af en god, tidligere version af vores eget produkt," understreger Jasper Hedegaard Bojsen.

Det forventes, at den nyeste Lotus Symphony-kontorpakke ser dagens lys i første kvartal af 2010, mens Microsofts næste kontorpakke, Office 2010, vil blive solgt i "første halvdel" af 2010. Microsofts kommende kontorpakke findes dog allerede i en gratis beta-udgave på internettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere