Artikel top billede

FN: Der skal stå it i klimaaftalen

Klima-it: It skal nævnes ved navn i det udkast, der lægger op til en global klimaaftale i København, mener FN-kontor.


It skal ses som nøglen til at nedbringe udledningen af CO2, hvis der indgås en global klimaaftale, som efterfølger til Kyoto-aftalen,
i København til december.

Det skriver Computing.co.uk

FN-kontoret ITU, Internationale Telecommunication Union, mener, mener, at it og telekommunikation skal nævnes specifikt i det udkast til en klimaaftale, som verdens lande arbejder med lige nu.

Indførelsen af it som selvstændigt emne i aftalen er vigtigt, fordi politikere over hele verden således bliver opmærksomme på, hvordan it kan være med til at skabe løsninger, der kan reducere CO2.

"Siden vedtagelsen af Kyoto-aftalen i 1997, er antallet af brugere af it og telekommunikation tredoblet. Det til trods, er it ikke nævnt specifikt i det foreløbige udkast til en aftale," lyder det i en udtalelse fra ITU.

Hvis den teknologiske innovation uforvarende er kommet til at skabe løsninger, der skader miljøet, mener ITU, at de samme innovative kræfter kan være med til at reducere CO2-udledningen på tværs af alle industrier.

Sparer 500 milliarder euro

En undersøgelse anslår, at en mere effektiv anvendelse af it og telekommunikation, kan bidrage til at reducere CO2-udedningen med 15 procent i 2020.

Dermed vil it-løsninger have fjernet fem gange mere CO2 end den samlede it-industri udleder.

Samtidig vil it-løsninger spare verdens virksomheder energi for hvad der svarer til 500 milliarder euro.

ITU mener, at det handler om intelligente og bæredygtige netværk, energieffektive datacentre, intelligente biler, it-baseret fjernarbejde, intelligente bygninger og arbejdspladser.

FN's it-kontor peger også på mulighederne med intelligente transportsystemer som satellit-baseret parkeringshjælp og GPS og RFID-baseret road pricing, der kan bidrage til mere effektiv bilkørsel.

Og endelig er der besparelser at hente i landbruget, der med klimamæssig fordel kan skifte den jordbaserede overvågning af arealerne ud med satellitbaseret. Det vil alene kunne fjerne 97 procent af CO2-udledningen fra den disciplin.

I Afrika har FN allieret sig med en række mobilselskaber om at installere 5.000 nye vejrstationer, der skal overvåge resultaterne af klimaforandringerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis