Artikel top billede

Ny avanceret trojaner tømmer din konto

En sofistikeret trojaner, der er designet til at tømme din bankkonto, bruger et nyt trick til at snyde efterforskerne: Den ændrer adfærd, hvis den bliver overvåget.

Computerworld News Service: En sofistikeret trojaner, der er designet til at tømme din bankkonto, bruger et nyt trick til at snyde efterforskerne: Den ændrer adfærd, hvis den bliver overvåget.

Trojaneren URLzone blev opdaget i sidste uge af Finjan Software og er allerede kendt for at være meget avanceret. Den omskriver bankers websider, så ofrene ikke ved, at deres konti er blevet tømt, og den har en sofistikeret "command-and-control"-brugergrænseflade, der gør de kriminelle i stand til at forudindstille hvor høj en procentdel af en saldo, de vil stjæle.

Men Finjan Software er ikke den eneste, der er i hælene på URLzone. Sikkerhedsforskere fra RSA Security oplyser, at denne trojaner benytter adskillige teknikker til at fastslå, om en computer styres af politi eller andre efterforskere.

Efterforskere skaber typisk deres egne programmer, der efterligner adfærden hos rigtige trojanere. Men når URLzone identificerer sådan en, sender den falsk information, oplyser Aviv Raff, der er leder af RSA's forskningslaboratorium, FraudAction.

Går udenom muldyrene

Sikkerhedseksperter har i lang tid forsket i de interne mekanismer i malware såsom URLzone, fortæller Raff.

"Nu ved de ovre på anden side, at de bliver overvågede, og det har de reageret på," siger han.

Når URLzone identificerer en efterforskers program, fortæller serveren, at trojaneren skal foretage en pengeoverførsel i stedet for blot at afbryde forbindelsen til efterforskerens computer.

Men i stedet for at overføre pengene til en af de kriminelles såkaldte muldyr - som er folk, der er blevet rekrutteret til at overføre pengene til udlandet - så vælger trojaneren et uskyldigt offer. Typisk vælges her folk, der har modtaget legitime pengeoverførsler fra andre hackede computere på netværket, forklarer Raff.

Indtil videre er flere end 400 uskyldige konti blevet brugt på denne måde, oplyser RSA.

Idéen med denne adfærd er at forvirre efterforskerne og forhindre de kriminelles rigtige hvidvaskere fra at blive opdagede. Andre bank-trojanere såsom Zeus og Clampi har tømt folks konti i årevis nu, men Finjan Software kalder URLzone for den første af en helt ny og mere intelligent generation af såkaldt crimeware.

URLzone har, ifølge Finjan Software, indtil videre inficeret omkring 6.400 computere og stjålet knap 90.000 kroner per dag.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere