"Det er en fantastisk nyhed. Det kom ud af den blå luft. Time har historisk været gode til at vælge de rette ting, så vi må håbe, at det også gælder for os," griner Michael Hansen, administrerende direktør hos issuu.com.
Time.com kårede fornylig de 50 bedste websites i verden og blandt web-giganter som Google, Amazon og Facebook finder man Issuu.com, som Michael Hansen stiftede tilbage i 2007.
Issuu, der udtales som issue (nummer), gør magasinlignende publikationer tilgængelige online, så man kan få oplevelsen af at sidde med et vellayoutet og glitrende magasin på sin skærm.
Bag anerkendelsen fra Time.com ligger historien om den matematik-glade geek, der mødte en designer med blik for det gode design, og ved at forene deres kræfter, fremelskede de et smukt og højtydende website.
Zx81 tænder geek-gen
"Jeg er vel en af de første generationer af computergeeks. Jeg fik en computer, en zx81, som ni-årig engang i 1981. På det tidspunkt var der ikke så mange, der vidste, hvad computere var. Jeg begyndte med at programmere på den, og det var begyndelsen på en livslang passion for it. Jeg deltog i en masse programmeringskonkurrencer," mindes Michael Hansen.
Selvom Michael Hansen var glad for programmeringen, blev det ikke datalogien som Michael Hansen valgte, da han gik universitetsvejen. I stedet læste han fysik i seks år.
"I gymnasiet var jeg god til matematik og fysik, så jeg tænkte at det var den vej, jeg skulle gå," siger Michael Hansen, som ikke har fortrudt sine år på universitetet, da det har givet ham en solid matematisk erfaring som også kan anvendes i udviklingsøjemed.
Bidt af entreprenør-gen
Da han var færdiguddannet, blev det dog softwarebranchen som fik taget i ham. Han startede i en lille nystartet virksomhed, som siden er vokset til en af de førende leverandører af overvågningsløsninger; Milestone Systems.
"Jeg startede på et tidspunkt, hvor der ikke var et produkt og vi blot var et par ansatte. Så det var ligesom at prøve at være entreprenør og være en del af det miljø," siger Michael Hansen.
Det blev ikke sidste gang, at Michael Hansen kom til at være i entreprenørens rolle.
Efter 4½ år hos Milestone Systems skiftede han over til en større IT-afdeling, hvor han aldrig rigtig faldt til.
"Jeg brød mig ikke så meget om den mere traditionelle it-afdeling, da jeg nok er den mere entreprenante type," siger Michael Hansen.
Geek møder designer og smukt design opstår
Det var dog ikke spild af tid. Michael Hansen stiftede nemlig bekendtskab med håndteringen af dokumenter på nettet.
"Det var der, jeg kom i berøring med dokumenthåndtering på nettet. Der var mange problemer med dokumenter på nettet og markedsføring af dokumenter på nettet i starten af 2004," beretter Michael Hansen.
"Jeg tænkte, at jeg kunne gøre det bedre end pdf. Jeg havde snakket med en marketing-afdeling. Det er ikke særligt sælgende at skulle downloade en pdf, du ved ikke, hvad du får og du skal downloade måske 10 megabyte, hvis der er mange flotte billeder i. Det skulle gerne være nemmere at bladre rundt i et magasin og blive interesseret," siger Michael Hansen.
Et møde med designeren Ruben Bjerg Hansen blev afgørende for issuu.com.
Det afgørende design
Selvom Michael Hansen er geeken og den egentlige initiativtager til issuu.com, er det designet og dermed Ruben Bjerg Hansens input, som er altafgørende.
"Jeg havde et rimeligt godt kendskab til Flash helt nede på bytecode-niveau, så jeg vidste, at jeg kunne lave det jeg ville. Så jeg lavede en prototype og viste det til Ruben. Så var han hooked," siger Michael Hansen.
"Den røde tråd i det, vi laver, er design for brugeroplevelsen. Vi vil gerne have den vinkel på produkter, som Apple har. Der er jo forskel på Apple og Microsofts tilgang til produkter og markedet. Vi satser meget på design for slutbrugeren," siger Michael Hansen.
Men det er ikke nok med et godt design.
Den tekniske del af produktet skal også kunne levere gode svartider til de millioner af brugere som allerede fra starten var issuu.coms målsætning.
Anvender Amazon webservices
Fra begyndelsen har issuu.com anvendt Amazons webservices som Elastic Compute Cloud (EC2) og Simple Storage Service (S3).
Baggrunden for at vælge Amazon var netop ambitionerne om millioner af brugere.
Ved at basere sig på Amazons infratruktur var Michael Hansen sikker på, at systemet nemt kunne skaleres op, efterhånden som det blev nødvendigt. Uden at det ville give kræve de store investeringer.
Skal kunne håndtere trafikken
"Hvis man vil konkurrere globalt, skal man have en løsning, der kan håndtere trafikken og den mest kosteffektive løsning var Amazons webservices. Vi skal ikke selv stå for indkøb og vedligehold af servere," siger Michael Hansen.
Amazon giver ikke nogen Service Level Agreement (SLA), der stiller garantier for oppetid eller svartider. Det kan få folk til at fravælge Amazons cloud-baserede model, men det afskrækker ikke Michael Hansen og issuu.com.
"Amazon har haft to store nedbrud i den tid vi har kørt hos dem. Hvis man ser på de historiske data, så mener jeg ikke, det er et problem, at der ikke er en SLA. Det er selvfølgelig op til den enkelte og et spørgsmål om hvilken type applikation, man kører. Nu sender vi jo ikke raketter til månen," siger Michael Hansen.
Udvikler i Erlang og Python
Ligesom Amazons webservices stadig kan opfattes som et utraditionelt valg, er valget af udviklingssprog også utraditionelt.
Blandt andet anvendes Erlang, som oprindeligt blev udviklet af Ericsson til at styre teleinfrastruktur. Men valget af Erlang som udviklingssprog giver mening.
"Erlang blev valgt fra begyndelsen, fordi det i mange år har driftet telefonsystemer. Der er stor lighed mellem et telefonsystem, der skal virke, når du ringer 112 og en softwareservice, der skal virke, når kunderne kommer til sitet. Hele Erlang-sproget er designet til at være et netværks-sprog, noget der skal køre distribueret, hvorimod Java og . Net tager udgangspunkt i den objektorienterede model. Erlang har indbygget den distribuerede model i sproget," forklarer Michael Hansen, der påpeger, at Facebook og Yahoo også anvender Erlang.
Michael Hansen erkender, at det kan være svært at finde udviklere med Erlang-erfaring, men det betyder ikke så meget.
"Den type udviklere, vi leder efter, ser det som et plus, at de får lov til at sætte sig ind i et sprog som Erlang. Vi har faktisk kun ansat folk, som ikke har Erlang-erfaring. Vi leder efter de typer, som har programmeret alt muligt og som siger: Erlang, ja,ja og så får de et par uger til at sætte sig ind i det," siger Michael Hansen.
Han hører gerne fra folk, der elsker at sætte sig ind i nye programmeringssprog.
Udover Erlang anvendes Python, der er ved at overtage fra Java, som er ved at blive faset ud.
Der er i dag 21 ansatte i issuu.com spredt ud på Danmark, New York, London og Mumbai.
Michael Hansen understreger, at afdelingen i Mumbai ikke er en outsourcet afdeling, men en del af virsomheden.
"Vores filosofi er, at vi hellere vil have meget dygtige mennesker end mange mennesker. Det har ledt os til at ansætte folk fra så at sige hele kloden," siger Michael Hansen.
Klient til mobiltelefoner?
Der venter stadig mange spændende tekniske opgaver i fremtiden, og Micghael Hansen forventer, at issuu.com i løbet af det næste halve år vil komme med nogle spændende teknologier.
Hvad det præcist bliver, vil han ikke ud med, men han giver et fingerpeg.
"Vi koncentrerer os om, at give vores brugere en god læseoplevelse. Inkluderet i det er naturligvis, at du gerne vil læse dine magasiner og andet på dine mobile enheder. Ligesom vi lancerede den bedste reader på nettet, ønsker vi også at lancere den bedste reader på mobilområdet," siger Michael Hansen.
Så I vil ikke anvende eksempelvis Kindle, men udvikle jeres egen klient, der kører på mobiltelefoner?
"Vi vil ikke udelukke noget," griner Michael Hansen
Hvordan tjenes penge?
Firmaet har ikke nået break-even endnu, men sætter stadig penge til.
I oktober 2008 fik issuu.com en kapitalindsprøjtning på 29 millioner kroner, og det pengeboost skal måske følges op i den kommende tid.
"Vi er meget ambitiøse, og der vil formentlig blive tale om mere fundraising," siger Michael Hansen.
Det rejser spørgsmålet om, hvordan issuu.com skal tjene penge på sin forretning.
Issuu.com er idag gratis at anvende.
I det færdige online-magasin som issuu.com fremstiller, bliver der vist reklamer og relaterede dokumenter. Så det er en indtægtskilde.
En anden er en reklamefri pro-løsning, som nyligt er frigivet.
Her kan brugere og virksomheder for 19 dollars om måneden anvende issuu.com til at fremstille online-magasiner uden reklamer.
