Artikel top billede

(Foto: Ole Hartmann Schmidt/TDC)

127.000 af TDC's VoIP-kunder uden forbindelse

12 timers afbrudt telefonforbindelse på TDC's IP-net i hele landet, gjorde det til en stille tirsdag for firmaets VoIP-kunder.

Hvis du har IP-telefoni hos TDC, blev du i 12 timer ikke forstyrret af irriterende telefonopkald.

Tjenesten har nemlig været i knæ siden den 18. august klokken 12.21 og 12 timer frem.

I dette tidsrum har op til 127.000 brugere været helt uden telefonforbindelse. TDC har cirka 180.000 kunder i denne kategori.

"Nedbruddet varede fra cirka klokken 12.30 til klokken halv et i nat, og det har berørt kunder i hele landet," fortæller Per Christiansen, der er pressemedarbejder i TDC.

For lidt kapacitet

Det 12 timer lange nedbrud skyldtes flere forskellige omstændigheder.

"Nedbruddet startede i første omgang som en fejl på en DHCP-server, der tildeler IP-adresser. Denne fejl blev dog meget hurtigt rettet," siger Per Christiansen.

"Da systemet blev åbnet igen, vil alle brugerne på med det samme, og det kan systemet ikke klare. Vi blev derfor nødt til at koble brugerne på lidt af gange over en lang periode," fortæller han.

Antallet af brugere uden telefonadgang er således langsomt blevet mindre og mindre i takt med at systemets kapacitet kunne holde.

"Det er første gang, vi har oplevet et nedbrud af denne type. Det, vi har lært er, at vi skal være mere opmærksomme på, hvor meget vores servere kan holde til. Vi kommer til at efterbearbejde uheldet for at vurdere om vores server-dimensionering i øjeblikket er god nok," fortæller Per Christiansen.

"Hvis en tilsvarende fejl skulle opstå igen, skal brugerne kunne komme på systemerne med det samme og ikke vente på, at der er serverkapacitet nok. 12 timer er både beklageligt og utilfredsstillende," lyder det fra TDC-manden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere