Artikel top billede

Internet-markedsføring taber pusten

Efter flere fede år er der stagnation på markedet for online-markedsføring. Analytikerne fra IDC forventer ikke, at situationen vender lige med det samme.

Pilen har konstant peget opad på markedet for internet-markedsføring i flere år.

Nu ser det dog ud til, at situationen er vendt 180 grader, for globalt set bliver der i finanskrisens skygge brugt færre kroner på
online-reklamer end tidligere.

Den udmelding kommer fra analysehuset IDC, der har regnet på, hvor meget der bliver spenderet på blandt andet bannerannoncer og søgeordsoptimering.

IDC-analytikerne er kommet frem til, at på internationalt plan blev der i andet kvartal af 2009 brugt 71,8 milliarder reklamer-kroner online mod 75,9 milliarder kroner i samme periode sidste år.

Det store amerikanske online-reklamemarked faldt med seks procent fra 34,1 milliarder kroner til 32 milliarder kroner.

Det skriver IDC på sin hjemmeside og fremhæver, at det er andet kvartal i træk, hvor der er færre online-annoncekroner at gøre godt med på markedet.

Google gør det godt

Den store taber på det amerikanske marked blev Monster.com med speciale inden for rekrutterings-annoncer. Selskabet tabte 31 procent i forhold til andet kvartal af 2008.

Derimod kunne giganten inden for søgeordsannoncering, Google, notere en lille fremgang i forhold til sidste år.

IDC forventer, at det amerikanske online-reklamemarked vil bruge færre penge i tredje kvartal. Samtidig forventer analytikerne ikke, at markedet bliver meget værre end nu.

"Vi tror, at markedet fortsat vil se tab i tredje og fjerde kvartal, men vækstraterne, eller tabsraterne om man vil, vil begynde at lysne. Markedet skal dog vente til midten af 2010, før der kommer vækst igen," forklarer IDC-analytiker Karsten Wide, der sidder som chef for IDC's afdeling for digitale medier og underholdning, på IDC-hjemmesiden.

Kraftig vækst på dansk marked

Analytikerne har ikke specifikke tal for det danske online-annoncemarked.

Men herhjemme skriver Foreningen af Dansk Interaktive Medier (FDIM) i sin markedsstatistik for 2008, at markedet til og med 2008 har haft tocifrede vækstrater.

Således blev der ifølge FDIM omsat for omkring 1,8 milliarder kroner i 2006, 2,5 milliarder kroner i 2007 og godt 2,9 milliarder kroner i 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere