Artikel top billede

Russisk scamware misbruger Microsoft-varemærke

Et Google-annoncetilbud om at fikse fejl i Internet Explorer dækker over farlig fup-software, siger sikkerhedsekspert. Microsoft kræver nu en forklaring fra konkurrenten Google.

Når du søger på Microsoft-browseren "Internet Explorer" i Googles søgemaskine, er det øverste og eneste sponserede link en reklame for firmaet PC Utility Inc., der lover at fikse forskelligartede problemer med Internet Explorer.

På trods af hjemmesidens flotte udformning kan det ifølge Peter Kruse, chef for sikkerhedsfirmaet CSIS Group, være direkte farligt at begynde at installere PC Utility-softwaren, som han benævner som scamware - eller fup-software - fra Rusland.

"Det hjælper ikke et hujende hak at downloade softwaren fra PC Utility - tværtimod," siger sikkerhedschef Peter Kruse til Computerworld.

"Efter et stykke tid vil man højst sandsynligt få blinkende simuleringer, der siger, at der er problemer med ens computer. Når brugerne så vil have PC Utility til at fikse problemerne, koster det penge, og man står tilbage med software, der kun gør skade og overhovedet ikke hjælper med sikkerheden," fortsætter han.

Udover Microsofts Internet Explorer bliver blandt andre Adobes varemærke også misbrugt i sponserede Google-links, hvor tvivlsomme bagmænd lover at hjælpe med at optimere kundernes computere.

Åbner for større problemer

Peter Kruse forklarer, at der er flere eksempler på, at scamware-sælgere har solgt kundedata videre til spammere og mere hårdføre internetkriminelle med endnu mere lyssky interesser end blot tage penge for produkter, der hverken gør fra eller til.

Microsoft venter på Googles forklaring

"Om en måned kan scamware-kunderne risikere, at hårdføre kriminelle kan købe sig adgang til kundernes maskiner og lægge diverse værktøjer til netbankstyveri på maskinerne," siger Peter kruse.

Han anbefaler derfor internetbrugere til at udvise sund skepsis over for produkter, som de ikke kender folkene bag.

Virus på ny computer

Sikkerhedsfirmaet CSIS Group har tidligere testet software fra PC Utility på en spritny computer, hvor der kom samme advarselssignaler frem om virus og andre modbydeligheder efter et par timer.

"Det viser jo med al tydelighed, at man ikke kan stole på PC Utility," siger Peter Kruse.

Han fortæller, at hvis man som betalende bruger prøver at gøre krav på at få pengene tilbage, kan man hurtigt løbe ind i en russisk bureaukrati-mur, hvilket reelt gør det næsten umuligt at få godtgjort sit køb af et tilsyneladende velmenende produkt.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra PC Utility, da selskabet ikke ligefrem skilter med sine kontaktoplysninger i hverken sine "Error Fixer"-annnoncer eller på en firmahjemmeside.

Microsoft går i flæsket på Google

Hos Microsoft Danmark er marketingdirektør Nis Bank Lorenzen noget forundret over PC Utility-annoncen.

"Det er jo ret kedeligt, at vores varemærke bliver brugt til at snyde penge ud af folk;" siger han til Computerworld.

Han vil derfor gå til konkurrenten Google og forhøre sig om, hvordan det kan lade sig gøre, at Google tillader den slags annoncer.

"Man skulle jo tro, at Google har hørt om både den slags annoncer og Internet Explorer før," siger Microsofts danske marketingchef.

Google har nu bedt Nis Bank Lorenzen om at udfylde en klageformular, før søgemastodonten vil kigge nærmere på fup-annoncen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis