Energikravene kommer fra Energy Star og er udformet i et samarbejde mellem den amerikanske regering, EU-kommissionen og serverproducenterne.
Elsparefonden bruger Energy Star-kravene til Elsparefondens Indkøbsvejledning. Den bruger den offentlige sektor, men også mange private virksomheder, når de køber nyt udstyr.
Elsparefonden er derfor blot budbringer af de internationale energikrav, mener Michael Reuss, som er Elsparefondens serveransvarlige.
Et dialogmøde mellem Elsparefonden og HP kom i stand, og Computerworld fik lov at sidde med, da de to parter mødtes.
Og der blev ikke kastet med hverken kagegafler eller ukvemsord. Tværtimod var der omkring bordet bred enighed om, at samarbejdet mellem it-producenterne og Elsparefonden generelt er godt, og ønsket om et stadig tættere samarbejde er udelt.
Men hvor er blade-serverne
Keld Jersild Olsen, som er administrerende direktør i HP, er dog stadig bekymret over, at Elsparefondens vejledninger kun har en del af serverne med. For eksempel optræder blade-servene ikke.
"Hvis brugerne læser Elsparefondens vejledninger, som fanden læser bibelen, så køber de kun servere, der er Energy Star-mærkede. Det kunne få nogle indkøbere til at købe gammeldags teknologi," siger han.
Mens indkøbere i det offentlige er forpligtet til at købe efter Elsparefondens Indkøbsvejledning, kigger også mange private indkøbere i Elsparefondens vejledninger.
"Jeg bliver lidt nervøs for, om det budskab, vi sender ud, er komplet. De anbefalinger, som Elsparefonden sender ud nu, på baggrund af EU-krav, der baserer sig på Energy Star-mærkningen, er jeg ikke uenig i. Men de kan ikke stå for sig selv," understreger Keld Jersild Olsen.
Blade-servere næste år
Der er en grund til, at blader-serverne endnu ikke er med i indkøbsvejledningen, forklarer Jan Viegand, partner og projektchef i konsulentfirmaet Viegand & Maagøe, der samarbejder med Elsparefonden om strømmåling på servere.
"De nye strømkrav til servere fra Energy Star og Elsparefonden har ikke medtaget blade-serverne, fordi det ikke var lykkedes den amerikanske regering og EU-kommissionen at blive enige om kravene til dem, inden de skulle ud," siger han.
Energy Star-ordningen arbejder videre på en revision af kravene, så blade-servere kommer med. Så snart kravene er klar, vil de komme med i Elsparefondens Indkøbsvejledning, sandsynligvis i efteråret 2010.
Elsparefonden anbefaler da også i sin egen projekteringsvejledning for energieffektive serverrum, at der så vidt muligt købes blade-servere til virtualisering og dermed reduktion af antallet af fysiske servere.
Giver server-måling mening?
De to parter diskuterede videre om emnet: Hvordan måler man en servers strømforbrug, og giver det overhovedet mening at gøre det?
HP's administrerende direktør mener, at det er noget nær meningsløst at måle på den enkelte servers strømforbrug, frem for at vurdere forbruget i data-installationen som helhed.
Den amerikanske Energy Star-ordnings krav og retningslinjer til at måle serveres elforbrug stammer fra en helt anden verden, og kan som sådan ikke bruges i Danmark, som er et specielt marked i forhold til andre, mener Keld Jersild Olsen.
"Danmark er ret langt foran. For eksempel er 20 procent af de danske servere blade-servere. Det tal er kun 10 procent i de øvrige europæiske lande. Også på virtualisering er vi langt foran. Derfor får vi næppe hjælp fra udlandet, men kommer til at lave brugbare anbefalinger til energivenlige datarum selv," siger han.
For uambitiøst og for amerikansk
I USA kan Energy Star-kravene sikkert godt luge de værste strømsyndere ud, men virkeligheden er en anden i Danmark, mener Preben Jacobsen, ansvarlig for forretningsudvikling i HP Danmark, som deltog i mødet.
"Den nye vejledning ligner noget, der skal regulere et amerikansk marked, som er præget af lavkvalitetsprodukter. Vejledningen opererer med CPU'er, mens vi andre taler om sokler og cores. Det er et helt andet niveau. Der tages ikke højde for effekten af serveren i forhold til den strøm, der kastes i den. Den dimension er slet ikke med. Derfor er det en minimumsspecifikation, og som sådan uambitiøs. Vores kunder er for længst Energy Star-certificeret," siger Preben Jacobsen.
Jan Viegand, som også er konsulent for EU-Komissionen for udvikling af Energy Star-kravene, mener, at de nye krav er gode, omend ikke perfekte.
"Perfekt er det godes værste fjende. Går man efter det perfekte i første version, kommer vi ikke nogen vegne. Jeg havde selvfølgelig gerne set, at der var blade-servere med i vejledningen, men det var ikke praktisk muligt. Der kommer blade-servere med næste år i den nye version af retningslinjerne, og den vil indeholde en mere avanceret metode til måling af strømforbrug."
HP-direktøren er på sin side bekymret for, at den teknologiske udvikling løber fra alle anbefalinger og målinger.
Til det siger Elsparefondens Michael Reuss, at vejledningen skal ses som et et absolut mindste adgangskrav til klassen.
"Kravene er stillet internationalt og er blevet til gennem en lang international proces, som producenterne er med i, også HP. Når EU adopterer kravene, er Elsparefonden budbringer af kravene. Energy Star-ordningen er så at sige adgangskravet til klassen af energieffektive produkter," siger han.
Nationalt mærke på vej
Derfor glæder han sig til, i samarbejde med de danske afdelinger af HP, IBM, Dell og Fujitsu-Siemens at udvikle Elsparefondens fremtidige energimærke til servere.
"Det bliver et nationalt mærke, hvor vi selv udstikker kriterier, der passer bedre til danske forhold. Så kan danske virksomheder opnå prædikatet som bedst i klassen," siger Michael Reuss.
Energimærket til servere kommer formentlig i løbet af efteråret, og vil blive udviklet i samarbejde med it-branchens producenter, lover Michael Reuss.
"Der kommer ikke et Elsparemærke til servere, som producenterne ikke bakker op om," siger han.
Meget høje krav
IT-Branchen er klar til at stille endda meget høje krav til den kommende mærkningsordning, siger Keld Jersild Olsen, som også er formand for IT-Branchens grønne kampagne.
Han afviser i den forbindelse at løbe ind i et habilitetsproblem, når han som chef for en stor serverproducent, skal stille krav til resten af branchen, og dermed sine konkurrenter.
"Vi har en styregruppe, der består af repræsentanter også fra IBM, Dell og Fujitsu, så jeg stiller ikke krav, som kun HP-servere er i stand til at honorere. Dell har jo selv en meget fornuftig udvikling i salget af blade-servere. Budskabet er stemt af, og jeg taler på hele branchens vegne," siger Keld Jersild Olsen.
Han peger dog også på, at i fremtiden, om måske blot tre til fire år, bliver datacentre bygget op i blokke, så det ikke længere er muligt skille en server ud og energimærke den. Vi kommer til at energimærke datacentre på en helt anden måde, mener han.
"Så bliver det meningsløst at mærke den enkelte komponent uden at se det i en større sammenhæng. Vi risikerer at halse bagefter med de mærkninger og anbefalinger, vi laver," siger Keld Jersild Olsen.
Det er Jan Viegand principielt enig i, men påpeger, at der er arbejde i gang i både EU og USA om at udvikle metoder til at måle energieffektiviteten af hele datacentret.
"Men det er meget kompliceret og vil tage lang tid endnu. Det er vigtigt for it-indkøberne at have et praktisk værktøj allerede nu, for at kunne vælge de mest energieffektive servere. Og det værktøj har de med de nye energikrav," siger Jan Viegand.
Det store el-dyr
Det store dyr i elspare-åbenbaringen mangler dog stadig at blive lukket ud i landets datacentre, hvis der alvor skal spares på strømmen i virksomhederne:
It-chefen skal gøres ansvarlig for strømforbruget, så elregningen til it-drift ligger i it-afdelingens budget.
"Måske skal vi indføre en datacenter-smiley til it-chefen," foreslår Keld Jersild Olsen.
Der er forskellige tal, men alle undersøgelser peger i retning af, at it-chefer ikke kender deres elforbrug.
"Du finder stort set ikke en virksomhed, hvor elforbruget ligger i budgettet hos it-afdelingen. Det er utroligt, at man kan have så stor en udgift, man ikke har styr på," siger Michael Reuss.
