42'' LCD-fjernsyn fra Philips

Vi har ikke set meget til LCD-fjernsyn i store størrelser på det danske marked, men nu er Philips klar med tre af slagsen. Billeddiagonalen er op til 42 tommer.

Indhold

Når snakken går om flade fjernsyn med en billeddiagonal på mere end 30 tommer, så er det oftest plasma-fjernsyn, der henvises til. Nu er Philips imidlertid klar til at sende LCD-fjernsyn i størrelser på 32, 37 og 42 tommer ud på det danske marked.

Fordelen ved LCD frem for plasma er først og fremmest længere holdbarhed, men også lavere vægt og langt mindre strømforbrug. Typisk kan LCD også byde på en højere opløsning end plasmaskærme i samme størrelse.

Philips FlatTV 42PF9986 med et LCD-panel på 42 tommer har en opløsning på 1.399 x 768 pixels i 16:9 bredformat. Lysstyrken er 400 candela pr. kvadratmeter, og kontrastforholdet er 500:1.

Man kan benytte fjernsynet som computerskærm, idet der er DVI-I-indgang, der med en adapter kan forvandles til en almindelig RGB-indgang.

De nye fjernsyn har tilnavnet Ambilight, fordi væggen bag skærmen bliver oplyst, når fjernsynet er tændt. Med lidt lys rundt om skærmen slapper øjnene bedre af, når man kigger fjernsyn. Lyset kan også være tændt, når fjernsynet er slukket, så det fungerer som en slags lampe i stuen.

Man kan selv vælge, om baggrundslyset skal være rødt, grønt, blåt eller en blanding af disse farver, og både farven og lysstyrken kan reguleres med fjernbetjeningen. Hvis man vælger automatisk regulering, tilpasses lyset lysstyrken i rummet.

De nye LCD-fjernsyn har en betragtningsvinkel på 176 grader både vandret og lodret, så alle i stuen skulle kunne se billedet i en tilfredsstillende kvalitet. Responstiden er under 12 millisekunder, så problemet med motiver i bevægelse, der trækker en hale efter sig på grund af langsomme pixels, burde ikke være så stort.

LCD-fjernsynene på 32 og 42 tommer skulle stå klar i butikkerne sidst på måneden, mens man kommer til at vente et par måneder på versionen med en diagonal på 37 tommer. Ambilight FlatTV på 32 tommer koster 34.999 kroner, mens man skal af med 79.999 kroner for flagskibet på 42 tommer. Begge priser er med moms.

Rekorden for LCD-paneler ligger på 57 tommer, og det er Samsung, der står bag denne landvinding. Det er da også Samsung, der er den største konkurrent til Philips på markedet for LCD-fjernsyn, og i Danmark kan Samsung tilbyde et 40 tommer LCD-fjernsyn til samme pris, som Philips nu forlanger for sit nye 42 tommer fjernsyn. I løbet af sommeren vil Samsung lancere et 46 tommer LCD-fjernsyn på det danske marked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.