Artikel top billede

Er streaming ulovlig download eller ej?

Streaming er blevet en gængs måde at sende højt profileret og ulovligt indhold ud til millionvis af mennesker på. Er det ulovlig download eller ej?

Læs også: Piraterne klar med nyt net-våben.

Det hollandske streaming-site myp2p.eu klarede for nylig frisag, da svenske Canal+ forsøgte at få lukket for sitet, fordi hollænderne linkede til en masse direkte transmitterede sportsbegivenheder, som svenskerne har tv-rettighederne til.

Og it-advokat Kasper Heine fra Bender von Haller Dragsted med speciale inden for ophavsret er ikke overrasket, hvis indehaverne af ulovlige streaming-tjenester muligvis skal til at forberede sig på en lang række af krænkelsessager og krav fra rettighedshaverne.

Det skyldes, at der er store penge på spil i udsendelsen af de populære sportsprogrammer og anden underholdning som film og tv-serier.

"Tv-selskaber og andre rettighedshavere vil naturligvis gerne udnytte rettighederne selv, og rettighedshavernes typiske opfattelse er, at gratistjenester på nettet gennemhuller forretningsmodellen. Dette skal sammenholdes med, at rettigheder til transmission af større sportsbegivenheder er de dyreste rettigheder overhovedet," siger Kasper Heine.

Forbrugerne kan ryge i fedtefadet

Men det er ikke kun hjemmesiderne, der er i farezonen.

Hvis man som privatbruger ser på ulovligt streamet indhold, kan man også ende i fedtefadet.

Det skyldes ifølge Kasper Heine, at streaming af ophavsretsligt beskyttet indhold rent juridisk er på linje med ulovlig download, fordi der typisk sker en eksemplarfremstilling i browser-cahchen, selv om det er en meget flygtig kopi.

"Enhver kopi er ophavsretligt set en kopi, selv om kopien forsvinder af sig selv efter meget kort tid. Så hvis streamingen indebærer, at der bliver taget en kopi af det streamede indhold på computeren - selv om lagringen kun er ganske kortvarig - så er det ulovligt at se indholdet, hvis det udbydes uden samtykke fra rettighedshaverne. Sådant ulovligt indhold kan kun afvikles lovligt af brugeren, hvis streamingen foretages uden eksemplarfremstilling," lyder det fra Kasper Heine.

Han understreger samtidigt, at den ophavsretlige regel om tilladte midlertidige, flygtige kopier i ophavsretslovens § 11a kun finder anvendelse, hvis programmerne bliver sendt med tilladelse fra rettighedshaverne.

Kulturministeriet hjælper de uvidende

Antipiratgruppens advokat Peter Schønning fortæller til Computerworld, at det er op til brugerne at vurdere, om afsenderen muligvis har en aftale med rettighedshaverne.

Peter Schønning henviser samtidigt til sin tidligere arbejdsplads, Kulturministeriet, der har udarbejdet en vejledning til at hjælpe netsurferne med at gennemskue om, de er inde på en side med lovligt eller ulovligt indhold.

Læs også: Piraterne klar med nyt net-våben.

Svært at ramme streaming-seerne

Læs også: Piraterne klar med nyt net-våben.

Blandt andet opfordrer ministeriet brugerne til at overveje, om der er en tydelig afsender på sitet, om aftaler med rettighedshaver fremgår af sitet ,og om der er en fornuftig sammenhæng mellem prisen på det udbudte materiale og markedsprisen.

"Det bedste råd er i alle tilfælde at bruge din sunde fornuft, for det vil ofte være nemt at konstatere, om en hjemmeside er lovlig eller ej," lyder det på Kulturministeriets hjemmeside.

Svært at være ondsindet på nettet

"Når man kommer ind på et website, vil den slags aftaler tit fremgå af omstændighederne. De fleste vil jo kunne se, om der er tale om det ene og det andet, Man kan også sige, at det kan være svært at definere en elefant, men enhver kan genkende den, når man ser den, " siger Peter Schønning.

Om det tungtvejende argument med den sunde fornuft holder i retten eller ej er meget svært at sige, da der ifølge Computerworlds oplysninger ikke findes fortilfælde for dømte streaming-pirater i Danmark.

"Det er i sidste ende op til dommeren at vurdere om indholdet på en hjemmeside tilbydes lovligt eller ulovligt, og om brugeren har handlet i ond eller god tro. Generelt skal der nok en del til, for at statuere ond tro hos en almindelig forbruger," vurderer Kasper Heine.

Ingen planer om systematisk søgning på streaming-pirater

Peter Schønning understreger at ulovlig streaming er på Antipiratgruppens arbejdsliste.

Topprioriteten er dog stadig upload af filer, der bliver sendt ud på nettet uden aftale med rettighedshaverne.

"Fildeling er overordnet set mere alvorligt for os," siger den juridiske repræsentant for sammenslutningen af den danske film- og musikbranche.

Peter Schønning fortæller også, at Antipiratgruppen ikke umiddelbart har planer om at få spærret hjemmesider med ulovlig streamings-indhold og spore brugernes IP-numre hos teleselskaberne, som det blandt andet kendes fra børnepornofiltret.

Læs også: Piraterne klar med nyt net-våben.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis