Artikel top billede

Henrik Poulsen, administrerende direktør og koncernchef i TDC, præsenterede i dag en mere effektiv virksomhed, men også en virksomhed under pres på omsætningen.

TDC's omsætning falder, men effektiviteten stiger

Opdateret 10.28: Som ventet gik det danske teleselskabs omsætning tilbage i 2008, men effekten af Jens Alders gennemførte reduktioner slår igennem.

Allerede inden TDC i dag offentliggjorde årsregnskabet, havde selskabet lagt op til, at omsætningen i 2008 ville ligge under det forrige års niveau. Det spændende i regnskabet var derfor, om selskabet kan øge indtjeningen ved at være mere effektiv. Noget tyder på det.

"Set over hele året kan vi være tilfredse med resultatet. Det stærke fokus på omkostningsreduktioner har betydet, at vi har været i stand til at sikre en pæn indtjeningsfremgang," siger TDC's administrerende direktør og koncernchef, Henrik Poulsen, i en pressemeddelelse.

Henrik Poulsen overtog jobbet som topchef i virksomheden efter Jens Alder i november. Den forrige topboss havde i sin tid som koncernchef arbejdet for at gøre virksomheden mere effektiv. Effekten af det fremgår af den såkaldte EBITDA-margin, der er resultatet før afskrivninger set i forhold til omsætningen. Den steg med godt to procentpoint fra 31,8 i 2007 til 33,9 procent i 2008.

Netop EBITDA-marginen var det, som Jyske Banks aktieanalytiker Robert Jakobsen i går fremhævede som vigtigt, når teleselskaber aflægger årsregnskab.

"Indtjeningen eller marginen på fastnetkunder ligger højere end på mobiltelefoni og bredbånd. Derfor er det vigtigt for de her selskaber at have konstant fokus på omkostningerne for at kunne fastholde en margin på niveau med året før," forklarede Robert Jakobsen i går til Computerworld.

Poul Ernst Jessen, aktieanalytiker hos Danske Bank, sagde i går, at TDC's teleselskab i Schweiz, Sunrise, også var interessant at følge, fordi de her har gennemført en række effektiviseringsrunder. På trods af det, er det gået den forkerte vej for Sunrise.

Fald i omsætningen - nedbragt gæld

Mens virksomheden er blevet mere effektiv, kniber det med at kunne øge omsætningen.

"Vi oplever fortsat et pres på vores toplinje, som bliver yderligere forværret af den økonomiske opbremsning. Derfor vil vi i 2009 fokusere på markedsvendte tiltag, som kan være med til at modgå denne udvikling, sideløbende med en fortsat stram styring af vores omkostningsniveau," siger Henrik Poulsen.

Selskabets samlede omsætning i 2008 faldt med 1,3 procent til 38,8 milliarder.

Årets resultat for TDC-koncernen lyder på 2,8 milliarder kroner, hvilket er 5,4 milliarder dårligere end året før.

Den danske telegigant er plaget af en høj gæld, og selskabet valgte at bruge frasalget af en aktiepost i det polske telefirma, Polkomtel, til at nedbringe gælden. Således blev gælden nedbragt med 6,3 milliarder kroner til nu at udgøre 35,1 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere