Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Asger Jensby og JMI Invest køber Scriptor

It-investoren Asger Jensby og hans partnere i JMI Invest har købt virksomheden Scriptor Technology.

JMI Invest har købt printer- og dokumentvirksomheden Scriptor Technology. Det fortæller Asger Jensby til Computerworld.

JMI Invest, der ud over Asger Jensby tælller komikeren Finn Nørbygaard i investorkredsen, har købt 80 procent af aktierne i Scriptor Technology, som skal drives videre af den ene af de to ejere, Freddie Nielsen.

Asger Jensby vil ikke fortælle, hvad JMI Invest har givet for Scriptor, som i dag har godt 30 medarbejdere.

"De to aktionærer har solgt deres aktier til os og er blevet velhavende, og det er dem vel undt, for de har bygget en fantastisk virksomhed," siger Asger Jensby.

Mens Freddie Nielsen fortsætter som administrerende direktør, så har den anden direktør og ejer af Scriptor, Erik Staalbye, fået til opgave at arbejde med dokumenthåndteringssoftware i et andet JMI Invest selskab, Digital House. Den aktivitet skal ifølge Asger Jensby på et tidspunkt skilles ud i et selvstændigt selskab.

Med investeringen i Scriptor har JMI Invest nu en stribe print- og dokumenthåndteringsvirksomheder i porteføljen. Udover Scriptor er det Digital House, Mathiesen AS og CopyTosh.

Asger Jensby fortæller, at planen er at samle servicevirksomheden i Scriptor Technology.

"Jeg mener, at det er Danmarks bedste virksomhed til servicering af kunders udstyr, og derfor har vi en periode været meget optaget af at få dem ind i vores portefølje," fortæller Asger Jensby.

Det betyder også, at omkring ti medarbejdere der arbejder med servicering i Netkoncept skal flyttes til Scriptor, og servicepersonale fra CopyTosh skal også flyttes til Scriptor i løbet af 2009.

"Vi laver en virksomhed, der skal fokusere på servicering," siger Asger Jensby.

Asger Jensby har ind til videre haft held med mange af sine investeringer i JMI Invest: Pengene strømmer i hvert fald ind. Og forventningerne til Scriptor er også en vækst.

"Jeg forventer, at Scriptor i 2009 er en til halvanden gang større end i dag," siger Asger Jensby.

Vinderfirma

Computerworld gav for blot et par måneder siden Scriptor en pris, som bedste it-afsætningsvirksomhed i Computerworlds Top 100-kåring. Den kåring bygger blandt andet på stor vækst i firmaet.

Sidste år omsatte Scriptor Technology for 42,2 millioner kroner, godt 30 procent mere end i 2006, hvor omsætningen landede på 32,4 millioner.

Og Scriptors ledelse forudsage, at væksten ville fortsætte i et marked, der ellers har det svært.

Til Computerworlds Top 100 magasin fortalte den ene af direktørerne i Scriptor Technology, Erik Staalby, at han forventede, at service-delen vil stige som i de forgangne år med omkring 30 procent årligt, mens hardware-omsætningen kan svinge, alt afhængig om selskabets større kunder skal ud og investere i nyt udstyr.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere