Artikel top billede

Dansk it-firma beskyldes for domæne-fup

Domæne-firma beskyldes for at presse danske erhvervsdrivende til at købe domænenavne til skyhøje priser.

Domæne-firmaet Dotnu beskyldes for at tage ufine salgsmetoder i brug, når virksomhedens sælgere uopfordret kontakter danske selskaber med et "godt tilbud."

Sagen handler om, at sælgere fra Dotnu Aps kontakter danske firmaer og fortæller, at konkurrenten er i fuld gang med at opkøbe firmanavnet som domænenavn, eksempelvis i udgaverne .com eller .org.

Herefter tilbyder sælgeren så at opkøbe navnene for dig mod et gebyr.

"Jeg er blevet kontaktet tre gange af Dotnu. Hver gang er jeg blevet præsenteret for den samme tale fra sælgeren," siger Peter Amdrup, der blandt andet administrerer skindhuset.dk.

"Sælgeren fra Dotnu truer med, at andre står på spring for at købe vores danske firmanavn i .com- eller .org-udgaven. Telefonsælgeren tilbyder så at sælge domænerne til mig nu, så de ikke forsvinder for tid og evighed. Prisen for eksempelvis et .com-domæne i to år er på knap 1.800 kroner," fortæller Peter Amdrup.

Vildledende markedsføring

Dotnu forklarer følgende om selskabets telefonsalg:

"Vi yder en service, der gør kunderne opmærksom på, at der findes andre ende-betegnelser, som kunden med fordel kan benytte sig af," siger Jesper Mikkelsen, kommunikationsansvarlig i Dotnu.

Det kunne umiddelbart lyde som en rigtig god service, men det er det langtfra, vurderer Håndværksrådet.

Priserne hos Dotnu er nemlig skyhøje, og fremgangsmåden er desuden meget betænkelig. mener rådet.

"Det er en salgsstrategi, som vi er stødt på før, og den bifalder vi ikke," siger Jeppe Rosenmejer, seniorjurist i Håndværksrådet.

"Det er i bedste fald vildledende markedsføring. Det er bedrageri, hvis det er meget groft og systematisk," siger den lovkyndige fra Håndværksrådet.

Dotnu lægger afstand til aggressivitet

"Håndværksrådet er en forening, der varetager interesser, og rådet kan naturligvis have sin mening," siger Jesper Mikkelsen.

Dotnu lægger afstand

Dotnu lægger afstand til de aggressive salgsmetoder, men firmaet kan ikke afvise, at de har fundet sted.

"Vi benytter os af andre firmaer til at stå for salget," siger Jesper Mikkelsen fra Dotnu.

"Det kan selvfølgelig være, at der i disse partnerzoner har foregået uregelmæssigheder. Vi vil skride ind, hvis der er en enkelt partnervirksomhed, der har benyttet de omtalte metoder," siger han.

Han vil dog ikke ind på hvem, der varetager salgsarbejdet.

Skyhøje priser

Prisen for domænerne hos Dotnu er markant højere end hos konkurrerende domæne-firmaer.

Dotnu tager ifølge Peter Amdrup næsten 1.800 kroner for registrering og administration af et .org-domæne i to år.

"Sidste gang jeg blev kontaktet, forsøgte Dotnu at sælge mig fem domænenavne for godt 9.000 kroner," fortæller Peter Amdrup.

Hos firmaet web10, der ligeledes sælger domænenavne, opgives omkostningerne for samme type domæne, i samme periode, til at være 225 kroner.

Registreringen er gratis, mens årsafgiften er på 112,50 kroner.

Dotnu APS tager altså næsten otte gange så meget for præcis den samme service.

"Der er en række services forbundet med vores tilbud," siger Jesper Mikkelsen.

"Man får blandt andet hjælp til mailopsætning og support døgnet rundt. Vores priser svarer til markedspriserne."

Det ligner noget, der er set før

Peter Amdrup har flere gange tidligere været i kløerne på web-sælgere med tvivlsomme tilbud.

Dengang handlede det om salgskonsulenter fra IT-support Danmark og Fagregistret, der forsøgte at sælge Peter Amdrup en plads i et værdiløst net-registrer.

Firmaerne er senere blevet dømt for web-fup.

"Fremgangsmåden hos sælgeren fra Dotnu ligner til forveksling den, jeg tidligere har været udsat for," siger Peter Amdrup.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens stamdata for Dotnu afslører dog intet om en sammenhæng.

Direktøren i Dotnu, Stine Pedersen, afviser ligeledes, at der er nogen som helst sammenhæng.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere