Artikel top billede

Michael Dell står overfor en stor opgave, når han i ly af den økonomiske afmatning skal sørge for fortsat efterspørgsel på Dells produkter.

Dell forudser hårde tider - HP mere optimistisk

Dell forudser yderligere fald i efterspørgslen på selskabets produkter. Ærkerivalerne fra HP er mere optimistiske.

Den globale afmatning i økonomien går ikke udenom it-branchen.

Det måtte Dell sande, da firmaets finansdirektør Brian Gladden i tirsdags meldte ud, at han forventede at se tegn på yderligere fald i efterspørgslen på selskabets produkter.

Oven på den besked faldt Dell-aktierne med 11 procent, skriver Wall Street Journal.

Meldingen kom, samtidig med at Dells største konkurrent, Hewlett-Packard, meldte ud, at firmaet på den anden side følte sig 'meget sikker' på at nå sit kvartalsmål. Det sendte HP's aktier på himmeltur med en stigning på syv procent.

Omvæltninger uden resultat - endnu

For Dell, der i øjeblikket kæmper med en større omstrukturering af forretningsmodellen, er det dårlige nyheder.

Firmaet er for øjeblikket midt en større turn-around, der skal hjælpe it-kæmpen til at vinde tidligere tiders terræn tilbage.

Som led i planen for at få Dell-maskineriet til igen at spinde, meddelte koncernen først i september, at den planlægger at sælge sine pc-fabrikker.

Tidligere har også Dells salgskanal fået en overhaling. Firmaets insisteren på at fastholde sit direkte salg over telefon eller på nettet fik nemlig flere analytikere til at pege på, at det i stedet var på tide, at Dell begyndte at fokusere på fysisk salg gennem butikker.

Det fik Dell til at indgå aftaler med blandt andre den store amerikanske supermarkedskæde Wall-Mart om salg af pc'er i kædens mange butikker.

Det er imidlertid netop gevinsten af disse initiativer, der indtil videre mangler at vise sig. Også derfor kommer tirsdagens udmelding fra Dells finansdirektør som dårlige nyheder, vurderer en aktieanalytiker over Wall Street Journal.

"Firmaets svingende præstationer og manglende selvtillid betyder, at der er meget usikkerhed omkring dets turn-around," vurderer Bill Kreher, der er aktieanalytiker hos Edward Jones.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere