Kalundborg: Effektiviseringer for 25 millioner årligt

Hvad skal it-lederne i 2008? Peter Trebbien, IKT-chef i Kalundborg Kommune, skal sikre borgerne besparelser for 25 millioner kroner.

Tilbage til: Fem danske it-topchefer sætter ord på 2008.

Efter en veloverstået og omfattende strukturreform er IKT-chef i Kalundborg Kommune, Peter Trebbien, nu i færd med nye, store projekter.

Et af dem er netop vedtaget i kommunalbestyrelsen, og har som endemål via bedre teknologianvendelse at sikre en presset kommunal pengekasse besparelser på 25 millioner kroner årligt.

Projektet indebærer alt lige fra konsolidering af servermiljøet fra 20 forskellige lokationer til en ensartet princip for håndtering af serverne i alle kommunens folkeskoler samt optimering af arbejdsgange.

Digitale lønsedler

Eksempelvis skal alle kommunale lønsedler digitaliseres, analoge blanketter digitaliseres og de administrative opgaver lægges direkte ud til kommunens institutioner.

"I stedet for at en institutionsleder udfylder en masse papirer, som så sendes ind til kommunen, skal de fremover selv kunne indtaste oplysningerne," siger Peter Trebbien.

Den tekniske afvikling af de manuelle papirgange og indførslen af digitale lønsedler er i sig selv ikke den største udfordring, fortæller Peter Trebbien.

Kræver tilvænning

"Den største udfordring er faktisk at vænne cheferne til at arbejde digitalt. I stedet for at de beder nogle medarbejdere om at skaffe relevante oplysninger, skal de nu selv håndtere opgaverne digitalt," siger Peter Trebbien.

Digitale lønsedler er også en udfordring. 20 procent af kommunens ansatte har ikke internetadgang, og derfor vil der blive gjort en ekstra indsats overfor de personer, der ikke har tilstrækkelige digitale muligheder.

Samtidig stilles der via favorable ordninger udstyr til rådighed:

"Vi vil gerne være en digital kommune. Derfor tilbyder vi alle medarbejderne favorable løsninger med medarbejderbredbånd og pc-ordninger, telefoni og mobiltelefoni," siger Peter Trebbien.

Også chef for borgerservice

Peter Trebbien er i øvrigt netop udnævnt til jobbet som chef for 60 medarbejdere i borgerservice – en opgave, som han skal bestride ved siden af it-jobbet.

Tilbage til: Fem danske it-topchefer sætter ord på 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere