Embedslæge bremser adgang til e-journaler

Syge Systemer: Ledende embedslæge Henrik Bøggild stopper danskernes adgang til e-journaler på sundhed.dk. Dermed blokeres der for patient-adgang til de digitale journaler.

Den nordjyske embedslæge Henrik Bøggild har sat en kæp i hjulet på planen om at danskerne skal have adgang til deres egen journal på sundhed.dk.

Med henvisning til sundhedsloven stiller lægen spørgsmålstegn ved, om visse patienter overhovedet må få adgang til deres journaler uden en speciel godkendelse fra en læge.

"Vores rolle som embedslæge-institution er at sørge for, at sundhedsloven overholdes. Og i loven står altså, at patienter skal have godkendelse fra læger eller andet sundhedspersonel, inden der gives aktindsigt i journaler," siger Henrik Bøggild, der er ledende embedslæge i Nordjylland.

Og det har man ikke taget højde for i de løsninger, embedslægen er blevet præsenteret for.

Derfor har han bedt om en redegørelse fra Danske Regioner, der har sendt spørgsmålet videre til Sundheds- og Indenrigsministeriet.

Adgang til e-journaler skulle ellers være et af de helt store tilløbsstykker på sundhed.dk, men det har nu længere udsigter.

Afventer grønt lys

I øjeblikket er det kun borgere i det tidligere Viborg Amt, der har adgang til deres journaler via sundhed.dk.

Seniorkonsulent Martin Hansen fra Danske Regioner forklarer, at de tre regioner Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark afventer en juridisk afgørelse på spørgsmålet.

"Vi behøver faktisk kun at trykke på en knap for, at borgere i Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland kan få adgang til journalerne, men vi afventer en afgørelse fra Indenrigsministeriet," siger han.

Han oplyser dog, at i Region Midt og Syd mangler man et enkelt amt i hver region. Men begge regioner kan åbne for data fra de øvrige amter, når den juridiske afgørelse er på plads.

Martin Hansen forklarer, at man på baggrund af det spørgsmål, som embedslægen i Region Nordjylland har rejst, ønsker at være helt sikker på at have det juridiske grundlag på plads, inden man går videre med at åbne for borgeradgangen til e-journalen.

I september sendte Danske Regioner henvendelsen fra embedslægen videre til Lars Løkke Rasmussens Sundheds- og Indenrigsministerium.


Frontløberprojekt
Den paragraf, embedslægen hiver frem, forhindrer ikke alle danskere i at få adgang til deres journaler. Men visse patienter - som for eksempel psykiatriske patienter - kan altså blive nægtet adgang.

Hensynet i sundhedsloven er også, at der i journalerne kan være oplysninger fra tredje part, forklarer Henrik Bøggild.

Han understreger, at han bestemt ikke er modstander af e-journaler.

"Det er meget fornuftigt, og der er en klar forventning i befolkningen til at se oplysningerne," siger han.

Martin Hansen forklarer, at E-journal er et frontløberprojekt, og derfor er man i løbet af projektet stødt på nogle juridiske problemstillinger. Man har undervejs været nødt til at finde en afklaring, inden man har kunnet gå videre.

"På den måde er E-journal en slags bølgebryder i forhold til kommende projekter, fordi projektet indebærer, at der for første gang skal tages konkret stilling til, hvordan visse dele af lovgivningen skal tolkes." siger han.

Sygehuse får adgang

Mens Region Nord er den eneste region, der potentielt kan give alle borgere adgang til samtlige data via Sundhed.dk, forventer Region Sjælland at kunne gøre det i februar eller marts næste år.

Det samme gælder Region Hovedstaden, der dog først forventer at blive klar senere end Region Sjælland, dog også i første halvår 2008, ifølge Martin Hansen

Adgangen for borgere lader altså vente på sig.

Til gengæld er adgangen for sygehusene netop faldet på plads. I hvert fald den juridiske del.

I sidste uge modtog Danske Regioner et brev, hvor Datatilsynet godkender en ordning, hvor sygehusene – gennem viderestilling fra eksisterende lokale systemer - får adgang til e-journalerne via et sikkert, dybt link til E-Journal databasen på sundhedsdatanettet eller via sundhed.dk.

"Nu skal vi bare have leverandørerne til at implementere løsningen og have sikkerhedsapparatet op at stå omkring den løsning," siger Martin Hansen.

Han tør dog ikke stå om, hvornår det præcist bliver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis