Artikel top billede

Peter Levine, CEO hos XenSource, ser VMware som Citrix' eneste rene konkurrent.

Ulmende uenighed mellem XenSource og Citrix

Reportage: Citrix er åben for et strategisk samarbejde med konkurrenten VMware, mens XenSource fuldstændigt afviser den mulighed.

Las Vegas: Selvom Citrix' iForum-konference i høj grad bliver brugt til at byde virtualiserings-kometen XenSource og firmaets produkter velkommen i familien og porteføljen, så er der kurrer på tråden at spore under de glade smil og varme velkomst-håndtryk.

Den ulmende strid går på, hvordan de tidligere to – og nu kun ét selskab - ser på konkurrencen og partnerforholdet til den markedsledende virksomhed VMware.

Moderselskabet Citrix hævder, at det vil arbejde sammen med alle selskaber herunder VMware ud fra devisen, at en leverandør af serverbaserede applikationer som Citrix ikke skal male sig selv inde i et hjørne og kun fokusere på få firmaer.

"Vi arbejder med at levere infrastruktur, og derfor er vi åbne for samarbejde med alle selskaber, også VMware, som vi har arbejdet sammen med tidligere," siger Citrix' vicepræsident og chef for marketing, Wes Wasson til Computerworld.

Han understreger dog samtidigt, at Citrix og VMware har kolliderende interesser på visse områder efter opkøbet af XenSource, men bagatelliserer det med, at de to selskaber har forskellige målgrupper.

Citrix ser et stort potentiale i mindre og mellemstore virksomheder, hvorimod VMware ifølge Wes Wasson går efter store kunder med mere komplekse problemstillinger

VMware åben for samarbejde

VMware er åben for fortsat samarbejde med Citrix.

"VMware og Citrix har mange af de samme kunder, og vi vil fortsætte med at være partnere med Citrix for at støtte Citrix' Presentation Server på VMwares infrastruktur," lyder det fra Reza Malekzadeh fra chefen for VMwares europæiske produktmarketing.

Han understreger, at Citrix køb af XenSource på ingen måder vil have nogen effekt på samarbejdet mellem VMware og Citrix på de områder, hvor kunderne ønsker det.

VMware er fjenden

Tonen er straks mindre høflig hos XenSource, som længe har været i direkte konkurrence med VMware på serverområdet.

Og gammelt had ruster tilsyneladende ikke hos XenSource-chefen Peter Levine, når han skal beskrive forholdet til VMware.

"Vores eneste virkelige konkurrent er VMware. Vi har ikke arbejdet sammen med det selskab før, og kommer nok ikke til det," lyder det fra Peter Levine, der tiltrådte som CEO for XenSource for halvandet år siden.

Han fortæller til Computerworld, at Citrix ikke vil få et stærkt forhold til VMware efter XenSource er kommet til - og nok heller aldrig har haft det.

"Som jeg ser det, så havde Citrix faktisk et mærkeligt samarbejde med VMware, fordi Citrix ret hurtigt blev overflødiggjorte i det samspil," siger han.

VMware er repræsenteret på iForum, hvor selskabet har en mindre bod ude i det ene hjørne af den store udstillingssal på Mandalay Bay-hotellet i Las Vegas, hvilket var nogenlunde samme placering Citrix havde på VMwares VMworld-konference i Moscone-centeret i San Francisco for halvanden måned siden.

Fusion af produkter kan være på vej

De to herrer er dog begge yderst begejstret, når det kommer til beskrivelsen af, hvad Citrix' køb af XenSource har betydet for begge selskaber.

På et pressemøde i Las Vegas fortalte de, at de arbejder på muligheden for at fusionere forskellige produkter herunder Citrix' Presentation Server og XenSources XenServer uden dog at afsløre konkrete planer for produktfusioner.

"Men det er klart, at vi overvejer, hvordan vi kan få mest ud af hinandens kompetencer med en klar synergi-effekt som resultat," udtalte Wes Wasson til de omkring 30 tilstedeværende journalister og pr-folk.

Alliance med Microsoft

Han understregede samtidigt, at Citrix's tætte samarbejde med Microsoft vil holde til opkøbet af XenSource – i hvert fald et stykke tid endnu.

"Vi vil dog naturligvis holde øje med, hvad Microsoft udvikler, og der vil i hvert fald gå omkring tre år før der kan blive tale om en eventuel konkurrence mod vores trofaste partner," sagde han.

Peter Levine fortæller til Computerworld, at han tror på et stærkt forhold til Microsoft, som har leveret "en del" medarbejdere til XenSource.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere