Nyt spyware-angreb på mobilen

Sikkerhedsfirmaet McAfee har registreret det første spyware-angreb på mobiltelefoner. Angrebet rammer mobiler i Nokia 60-serien.

MultiDropper.CG hedder spywaren, der er en Symbian-baseret trojansk hest, som angriber mobiler i Nokia 60-serien.

Programmet kan aflytte og aflæse både sms-meddelelser og ind- og udgående samtaler.

I stedet for at udvikle spyware-softwaren fra bunden, har angriberen integreret et kommercielt stykke software, der er udviklet til aflytning og registrering af samtaler.

Spionprogrammer til mobiltelefoner har eksisteret længe, men hidtil har der kun været tale om kommercielle produkter, som den jaloux ægtemand kan installere på konens telefon og dermed holde øje med samtaler, sms’er og lignende.

Den teknologi bliver nu udnyttet til angreb på mobilsikkerheden.

Ligner en trojaner

Det program, der i øjeblikket florerer, har karakter af en trojansk hest, og installeres, fordi brugeren bliver lokket af angriberen. Spywaren sendes via MMS, e-mail, Bluetooth, infrarød eller hukommelseskort og kræver, at brugeren bekræfter modtagelsen.

Som de fleste mobiltrusler er MultiDropper.CG et proof of concept, også kaldet laboratoriekode. Begrebet benyttes om trusler, der ikke skønnes at være farlige i sig selv, men som beviser, at det er muligt at skabe farlig malware.

Multidropper.CG vil således næppe selv skabe et omfattende virusudbrud i mobiltelefoner. Dens væsentligste betydning ligger i, at den er et eksempel på et malware, der kan stjæle data og personlige koder.

I fremtiden kan denne type malware dog uden tvivl blive et meget effektivt våben for it-kriminelle, især i forbindelse med det stigende brug af mobilen til betaling af varer.

Computerregler på mobilen

Angreb på mobilen er et område, vi kommer til at se meget mere til i takt med, at telefonerne bliver mere avancerede, kan kobles til internettet og på anden vis åbnes mod omverdenen.

Det understreges blandt andet af, at sikkerhedsfirmaet TrendMicro for en måned siden introducerede den første firewall til mobilen.

- Mange forbrugere ser ikke mobilen som potentielt angrebsmål, men det er den, siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

- Derfor bliver vi nødt til at overføre sikkerhedsregler om eksempelvis ikke at åbne vedhæftede filer på computeren til mobilen.




IT-JOB

Netcompany A/S

IT Consultant

KMD A/S

Product Owner

Gpv International A/S

Data Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.