Office-udsættelse åbner for ny Vista-forsinkelse

Microsofts seneste udmelding om færdiggørelsen af Office 2007 levner plads til en forsinkelse på op til et par måneder. Windows Vista er kandidat til en lignende forsinkelse.

Microsofts meddelelse om, at selskabets lancering af den kommende version af kontorpakken Office 2007 bliver udskudt til begyndelsen af næste år, kan samtidig være et signal om, at softwaregiganten forudser nye forsinkelser for Windows Vista.

Det vurderer analytiker Joe Wilcox fra Jupiter Research.

Microsoft havde tidligere sat den generelle frigivelse af Office 2007 til januar 2007.

Nu har selskabet udskudt sin deadline for aflevering til leverandører og storkunder fra oktober til slutningen af 2006.

Samtidig rykkes den generelle lancering til begyndelsen af 2007.

Dermed skaffer Microsoft sig pusterum til at kunne færdiggøre Office 2007 og frigive den i marts uden at have lovet for meget i den seneste udsættelse.

Microsoft har lagt op til en stort set samlet lancering af både Office og Windows Vista, og det har hele tiden været planen, at Vista i det mindste skulle på markedet før eller samtidig med Office 2007.

Analysefirmaet Gartner vurderede tidligere i år, at Microsoft næppe ville blive klar til at lancere Windows Vista før tidligst i marts næste år.

- Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at formuleringen i annonceringen betyder udsættelser af begge produkter. Men jeg vil mene, at annonceringen åbner for en lancering senere end januar 2007, i hvert fald for Office, skriver Joe Wilcox på sin weblog Microsoft Monitor.

Han vurderer, at Office-pakken ser ud til at være længere fremme i den afsluttende udviklingsfase end Windows Vista.

Windows Vista er endnu i en omfattende betatest, hvor den næste store fase indledes i august. På grund af projektets størrelse tvivler flere analytikere på, at Microsoft kan blive klar til januar som planlagt.

Microsoft har da også tidligere indrømmet, at lanceringen kan blive skubbet nogle uger, men har hidtil fastholdt januar 2007 som lanceringsdato.

Relevant link

Microsoft Monitor




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere