Jay.net klippede bornholmsk fiber-kabel over

Det var Jakob Kjærgaard, der ejer bolignetudbyderen Jay.net, som personligt klippede et fiberkabel over til boligselskabet Bo42 tirsdag. Ifølge ham blev boligselskabet varslet for flere uger siden.

Der var ikke tale om hærværk, da et fiberkabel til den bornholmske boligforening Bo42 tirsdag blev klippet over, så 222 boliger mistede tv, internet og telefonforbindelsen.

Derimod var der tale om en planlagt handling fra bolignetudbyderen Jay.net, som Bo42 for to uger siden afbrød samarbejdet med til fordel for selskabet BoligNET.

Jay.nets ejer, Jakob Kjærgaard, var tirsdag personligt på Bornholm for at klippe fiberkablet over, da bolignet-udbyderen hele tiden har stået fast på, at den ejer alt det aktive udstyr, heriblandt fiberkablerne.

- Det er mig, der har klippet det. Vi ejer udstyret, og vi har skrevet, at vi ville klippe det sidste tirsdag kl. 12. Vi var derovre i går, og vi skal bruge kablet til andre boligforeninger, så jeg var nødt til at afbryde det, siger han til Computerworld.

Han er derfor sur over, at det lokale elselskab Østkraft tirsdag brugte adskillige timer på at splejse kablet sammen igen, og at Bo42 har anmeldt hændelsen til politiet.

Samtidig siger han, at Bo42 overhovedet ikke svarer på noget af den kommunkation, selskabet modtager. Heller ikke brevet med besked om, at kablet ville blive klippet.

Hos Bo42 ønsker forretningsfører Ebbe Frank ikke umiddelbart at svare på, om boligselskabet har modtaget det brev, som Jakob Kjærgaard omtaler.

- Det kommer som noget af et chok, at det skulle være Jakob Kjærgaard og Jay.net, der har været ovre og klippe kablet over, siger Ebbe Frank.

Han vil nu i kontakt med boligselskabets advokat, før han kommer med yderligere kommentarer.

Hos Bornholms Politi bekræfter vagthavende, at man har modtaget en anmeldelse i sagen. Politiets jurister vil dog først torsdag vurdere sagen, men politiet vil allerede nu tage kontakt til Jay.net for at få redet trådene i sagen ud.

Jakob Kjærgaard vil efter at have læst Computerworlds historie om politianmeldelsen straks tage flyet til Bornholm for at få afklaring i sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere