TDC-alarm: Kunder ramt af mobilvirus

Som det første danske teleselskab går TDC nu ud med en skarp advarsel, efter flere TDC-kunder er blevet ramt af virus på mobiltelefonen. Virussen spreder sig via MMS og Bluetooth.

Virus hos en enkelt kunde hos TDC Mobil får nu Danmarks største mobilselskab med mere end 1,6 millioner kunder til at gå ud med en bred advarsel.

En kunde hos TDC Mobil blev i denne uge ramt af en virus med navnet Commwarrior, som om natten sendte sig selv videre som MMS til 40 kontakter i kundens telefonbog.

Ifølge TDC er der på nuværende tidspunkt konstateret et "fåtal andre tilfælde" hos TDC Mobil.

TDC forventer at opdage flere tilfælde, når der næste gang udsendes regninger og kunderne undrer sig over store beløb til udsendelse af MMS'er.

Ud over at lægge en advarsel på sin hjemmeside har TDC også henvendt sig til de danske teleselskabers fælles organisation, Telekommunikationsindustrien, som vil sørge for at advare konkurrenterne på det danske marked.

- I det konkrete tilfælde er TDC ramt, men det er på telefoner, som bruges i alle selskaber og potentielt kan ramme alle. Derfor udsender vi besked til alle andre mobilselskaber for at informere dem om, hvad der er foregået, og hvad TDC tager af forholdsregler, siger direktør Ib M. Tolstrup.

Han bakker op om teleselskabets beslutning om at gå bredt ud med en advarsel.

- Man skal informere om det i samme øjeblik, man mener, det kan ramme bredt, så jeg synes, det er den rigtige beslutning, TDC tager, siger Ib M. Tolstrup.

Virussen Commwarrior forsøger at distribuere sig selv via MMS'er om natten og via Bluetooth om dagen, hvilket kan smitte alle mobiltelefoner inden for en afstand af 10-15 meter.

Ligesom det er tilfældet med de kendte pc-virusser, skal mobilbrugeren åbne en vedhæftet fil for at blive inficeret af virussen.

Virussen rammer kun mobiltelefoner med Nokias specielle Series 60-version af det mobile styresystem Symbian, som er det mest udbredte system i verden til avancerede mobiltelefoner, smartphones.

TDC Mobil opfordrer på selskabets hjemmeside sine kunder til at hente software fra det finske sikkerhedsfirma F-Secure, hvis man er bange for at have fået virus på sin mobiltelefon.

Selskabet opfordrer samtidig til at installere et antivirus-program fra F-Secure.

Virussen Commwarrior var tidligere på året på spil i Indien, Oman og Italien inden for få uger.

Mens der har været meget tale om virus på mobiltelefonen, har der endnu ikke været store kendte udbrud i Danmark.

Flere firmaer er dog ved at køre sig i stilling til, at det sker. Heriblandt det danske softwarefirma Bullguard, der med it-iværksætteren Morten Lund i spidsen har udviklet et antivirusprogram til mobiltelefoner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis